Fire grunde til hurtigt opgør med EU-forbehold

Spekulationerne om en hurtig ophævelse af de danske EU-forbehold er skudt i gang efter underskrivelsen af EUs reformtraktat. Statsministeren har fire gode grunde til at have mere travlt med at få forbeholdene fjernet ved en folkeafstemning senest i foråret 2009.

Det var vist Poul Henningsen som en gang sukkede over, at det danske folkestyre havde glemt sit fundament, nemlig »at vælgeren skal opdrages til at tænke selv«.

Oven på en valgkamp til Folketinget, hvor de ansvarlige politiske partier skøjtede elegant uden om enhver debat om Danmarks placering i det europæiske samarbejde, skal man nu i gang med denne opgave. Nemlig netop at tale om Danmarks fremtidige rolle i EU-samarbejdet; herunder en ophævelse af de EU-forbehold, som har været rammen om det danske EU-medlemskab i snart 15 år.

På det netop afholdte EU-topmøde i Bruxelles begyndte statsministeren Anders Fogh Rasmussen (V) tydeligt at varme befolkningen op til det opgør med forbeholdene, som han har bebudet i denne valgperiode. Danmarks rolle i det europæiske samarbejde er så svækket, at »vi betragtes som et land, der ikke er fuldt og helt med i det europæiske samarbejde«, sagde Fogh Rasmussen og gjorde det klart, at det for regeringen er en stadigt mere utålelig situation.

BETYDNINGEN af de danske forbehold bliver ikke mindre, og regeringen og de øvrige danske ja-partier kan med god ret pege på tre vigtige grunde til hurtigt at få ophævet forbeholdene:

Selve ikrafttrædelsen af EUs nye reformtraktat i begyndelsen af 2009 – forudsat at de irske vælgere siger ja hertil i deres folkeafstemning – vil øge omfanget af forbeholdet mod at deltage i EUs retslige samarbejde. Danmark risikerer af juridiske grunde at blive koblet af EUs samarbejde mod terrorisme og organiseret kriminalitet og må forlade EUs politisamarbejde.

Frankrig vil i løbet af 2008 forsøge at samle opbakning til en udbygning af EUs militære samarbejde som led i en »handel« med USA, hvor Frankrig til gengæld på ny indgår i NATOs militære samarbejde efter 40 år fravær. Det vil øge betydningen af det danske forsvarsforbehold, der allerede nu forhindrer danske soldater i at deltage i EUs fredsbevarende operationer på Balkan og i Afrika.

I en periode med stigende økonomisk usikkerhed og tumulter på valutamarkederne kan dansk økonomi komme til at betale en dyr pris i en højere rente for ikke at have taget skridtet fuldt ind i euro-samarbejdet.

OG SÅ ER DER sandsynligvis en fjerde grund: Nemlig at et eller helst alle de danske forbehold skal væk, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen skal gøre sig håb om at komme i betragtning til en af de europæiske topposter, som skal besættes i løbet af 2009. Det gælder den nye post som EUs faste formand og posterne som formand for EU-Kommissionen og generalsekretær for NATO, der også er oppe til en mulig ny-besættelse i 2009.

Med forbeholdene intakt vil det være umuligt for en dansk politiker at komme i betragtning, sådan som tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) måtte erkende, da han i 1995 blev vraget til posten som NATO-generalsekretær på grund af det danske forsvarsforbehold.

Anders Fogh Rasmussen afviste på topmødet i sidste uge, at han søger en international karriere og erklærede, at han havde et fint job som Danmarks statsminister. Ifølge kilder i Bruxelles var han imidlertid ikke uinteresseret i stillingen som kommissionsformand, da den sidst skulle besættes i 2005.

SÅ ALT I ALT fire gode grunde for regeringen til at udskrive en folkeafstemning om ophævelse af et eller flere af forbeholdene senest i foråret 2009 – og muligvis allerede næste efterår, hvis Irland på det tidspunkt har stemt ja til reformtraktaten, og dens ratifikation dermed ser ud til at forløbe glat.

At vente meget længere vil også skabe tidsmæssige problemer i forhold til kommunalvalget i slutningen af 2009, og til spekulationer om, hvornår det næste Folketingsvalg skal holdes.

Spørgsmålet er så, om regeringen og ja-partierne i løbet af 2008 kan vende stemningen så meget i befolkningen, at der kan sikres et ja til ophævelse af de tre forbehold. Det sværeste bliver her nok forbeholdet over for fuld deltagelse i euro-samarbejdet, hvilket vil indebære, at kronen fysisk set skal skiftes ud med euroen. Danskerne har vænnet sig til, at de har det fint nok med at leve med en fod inden for og en uden for i euro-klubben.

Så det er mere sandsynligt, at regeringen i første omgang kun vil bede vælgerne om ophævelse af forbeholdene på forsvars- og det retspolitiske område.

I første omgang vil man koncentrere sig om at få Socialistisk Folkeparti forankret fast i gruppen af ja-partier, der ud over Venstre og de Konservative også omfatter Socialdemokraterne, De Radikale og Ny Alliance. Uden en anbefaling fra SFs ledelse til et ja til ophævelse af forbeholdene vil regeringen bevæge sig ud på meget tynd is med en folkeafstemning.