Fire er bragt på hospitalet efter skyderi i London
Ifølge politiet blev der skudt vilkårligt fra en bil i London-bydelen Brixton, hvor også en mand er stukket ned.
Ifølge politiet blev der skudt vilkårligt fra en bil i London-bydelen Brixton, hvor også en mand er stukket ned.
Fire personer med skudsår er bragt til et hospital efter skyderi i den britiske hovedstad, London.
Det rapporterer tv-stationen Sky News.
Et af ofrene er en pensionist.
Ifølge politiet blev der skudt "vilkårligt" fra et køretøj på vejen Coldharbour Lane.
Omkring 700 meter fra det sted i bydelen Brixton i det sydlige London, hvor skyderiet fandt sted, er en 33-årig mand fundet med flere stiksår.
Politiet i London undersøger nu, om der er en forbindelse mellem de to episoder, meddeler Sky News.
Politiet er til stede i området og har spærret et område af, viser tv-billeder.
/ritzau/