Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Finlands præsident, Sauli Niinistö, siger, at Tyrkiet nu støtter Finlands og Sveriges optagelse i NATO.
Det tyrkiske præsidentkontor i hovedstaden Ankara bekræfter, at et tyrkisk veto mod en optagelse af de to nordiske lande i den vestlige alliance er trukket tilbage.
Det samme gør NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg.
»Vi har netop afsluttet et meget konstruktivt møde med Tyrkiet og de nordiske lande. Vi er glade for at kunne meddele, at der nu er enighed om en optagelse af Sverige og Finland,« siger han.
Jens Stoltenberg kalder processen med optagelsen af Sverige og Finland for historisk.
Sverige og Finland udviser i et dokument forståelse for og imødekommenhed over for Tyrkiets bekymringer og krav.
Tyrkiet har anklaget Finland og især Sverige for at huse militante kurdere, som i årevis har været i væbnet konflikt med den tyrkiske stat.
/ritzau/Reuters