Finansministre taler sig tættere på EU-hjælp til bankkriser

En såkaldt bagstopper, der skal give lån til nødlidende banker, tager form på finansministermøde i Wien.

Finansminister Kristian Jensen (V) kalder EU's bankunion for en »meget sund model, der fordeler risikoen rigtigt, altså aktionærerne først og staterne til sidst.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Olufson

Europæiske bestræbelser på at bygge et værn mod finanskriser, som den der hærgede Europa for ti år siden, skrider frem.

Fredag har EU-landenes finansministre drøftet en central og følsom del af bankunionen, den såkaldte »bagstopper«, der er medlemslandenes hjælp i form af lån.

»Vi er tættere på en aftale. Men der er stadig ting, der skal konkretiseres,« siger formanden for gruppen af Euro-lande, Mario Centeno, efter mødet.

I tilfælde af en bankkrise er det i første omgang aktionærerne, der må dække ind. Andet trin er bankernes egen fond (SRF). Først hvis denne fond løber tør, kan bagstopperen komme i spil.

Bagstopperen er medlemslandene, som udsteder lån - med streg under lån - fastslår den danske finansminister, Kristian Jensen (V), som kalder modellen sund.

»Det er en model, der er bygget over den model, som den danske bankpakke er bygget over. Det er altså bankerne selv, der skal rydde op i første omgang. Men hvis staten skal træde til, skal det være med lån og gebyrer,« siger Jensen.

Den danske stat har, understreger ministeren, tjent godt på den danske bankpakke.

Bekymringen ligger for Kristian Jensen i, hvordan Danmark, som ikke er med i euroen, sikres indflydelse, når der skal udstedes lån.

»Der er noget arbejde, der skal gøres, og det har vi fuldt fokus på,« siger Kristian Jensen.

På fredagens møde drøftede ministrene denne beslutningsproces, hvor der skal træffes en beslutning meget hurtigt, hvis der er en stor krise.

Især de nordeuropæiske lande er optaget af en model, hvor bestyrelsen i eurokrisefonden (ESM) skal træffe afgørelse ved enstemmighed.

I landene i syd ønsker man, at ESM hurtigt skal kunne træffe en beslutning uden hele bestyrelsens accept.

Fra tysk side handler det om, at regeringen via sit medlem i ESM's bestyrelse kan sikre sig Forbundsdagens støtte til at udstede bagstopperlån.

Det er et krav i Tysklands forfatning, siger regeringen i Berlin, og det argument gør indtryk på de øvrige lande.

»Der er udfordringer med forfatningsmæssige krav i nogle medlemslande, som kan bremse beslutningsprocessen på ESM-niveau. Det må vi tage højde for,« siger Centeno.

Den danske regering er positivt indstillet i forhold til bankunionen. Men det skal først senere besluttes, om Danmark vil være med.

Skal Danmark med, og skal bagstopperen i brug, vil det ske med parallelle lån direkte fra staten, da Danmark ikke er med i ESM.

Danmark vil så kræve fuld indflydelse på beslutningen om at udstede lån, og indflydelsen vil kunne ske i form af en dansk bagstopperkomité.

/ritzau/