Fiasko for det nye Europa

Efter to års tilløb til en europæisk forfatning strandede forhandlingerne i går på fremtidens stemmevægte til medlemslandene. Sammenbruddet kan få uforudsigelige konsekvenser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Bare få måneder før udvidelsen og Europas historiske heling er en kendsgerning, er EUs nye og gamle medlemslande havnet i et åbent opgør - dybt splittede over fremtidens magtfordeling i Den Europæiske Union.

Efter blot et enkelt døgns forhandlinger om EUs forfatningstraktat, forlod stats- og regeringscheferne lørdag eftermiddag deres topmøde i Bruxelles i frustration over ikke at være kommet ud af stedet. Som fungerende formand så den italienske premierminister Silvio Berlusconi - noget overraskende - ingen grund til at fortsætte den storpolitiske armlægning i forsøget på at finde et spiseligt kompromis mellem fløjene. I stedet blev den såkaldte regeringskonference i realiteten afblæst og udsat på ubestemt tid.

»Selvfølgelig var der mere tid - men vi skønnede, at det ikke var noget værd, når landene stod så langt fra hinanden,« beklagede Berlusconi. »Vi skulle ikke have et dårligt resultat, så Europa ikke blev i stand til at træffe beslutninger. De nye lande skulle gerne komme ind i en positiv stemning.«

På forhånd var det især Polen og Spaniens krav om at bevare deres status som store medlemslande, der forhindrede en endelig aftale om den europæiske forfatning. Selv om den spanske premierminister José Maria Aznar i går signalerede, at han var villig til at finde en alternativ løsning, fastholdt den polske regeringschef Leszek Miller stædigt de uforholdsmæssigt store stemmevægte, som både Spanien og Polen blev tildelt med den sidste traktat fra Nice i 2000. Overfor stod især Frankrigs præsident Jacques Chirac, mens den tyske kansler Gerhard Schröder til gengæld gik langt for at finde en løsning.

»Kendsgerningen er, at den europæiske sag er blevet sat i anden række i forhold til de nationale intresser,« sagde Gerhard Schröder. »Tyskland vil fortsat sætte sig ind for Europas interesser.«

Foreløbig må de europæiske stats- og regeringschefer imidlertid væbne sig med tålmodighed, da regeringskonferencen næppe bliver genoptaget før tidligst i sommeren 2004, efter det spanske parlamentsvalg i marts og valget til Europa-Parlamentet i juni. Faren er, at de mest integrationsivrige lande går solo og indleder et tættere samarbejde.

»Det er en sorgens dag for Europa,« sagde den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). »Der er klart en risiko for, at hvis vi ikke får skabt en langtidsholdbar ramme om et udviddet samarbejde, så kan det udvikle sig til et Europa i to hastigheder.«

Jacques Chirac gjorde i går klart, at fiaskoen med at få forfatningstraktaten forhandlet i land får konsekvenser.

»I et Europa med 25 lande er det nødvendigt at sætte systemet med forstærket samarbejde i værk,« sagde han.