Feudalstyrets farvel på lille excentrisk ø

Verdens nyeste demokrati er brudt ud på øen Sark, der holdt valg i denne uge og dermed har brudt næsten 500 års tradition for at være underkastet en signeur.

Foto: Scanpix

LONDON: En valgdeltagelse på 90 procent og en så politisk interesseret og velorganiseret befolkning, at omkring 12 procent af borgerne stiller op til valg. Det er tal, som de fleste politikere kun kan drømme om.

Men på Sark var det virkelighed, da den traditionsbundne ø 40 kilometer ud for Frankrigs kyst gjorde op med den feudale samfundsform, der blev indført på Sark i 1565, da dronning Elizabeth I gav øens første signeur ret til at bosætte sig med 40 familier. Dog mod at love at beskytte øen mod pirater med ladt musket og betaling af en leje på en tyvendedel af en ridders løn svarende til den fyrstelige sum af 1,79 pund (under 20 kroner), der stadig erlægges i dag.

Sark er ikke en del af Storbritannien, men heller ikke en selvstændig stat. Øen hører under den britiske krone, og i prakis vil det sige, at det er regeringen i London, der sørger for lov, orden, udenrigspolitik og forsvar, mens de fleste andre sager er overladt til øens beboere.

Øen, der er bilfri, er stadig et sammensurium af finurlige regler og traditioner, og et af de få steder, hvor arbejdsløsheden er ikke-eksisterende og der ikke betales skatter. De 40 familier skal stadig holde musketer parat i tilfælde af, at der kommer piratere. Ejendomsdisputter kan udsættes ved at bede fadervor på fransk, og en gammel lov fastslår eksempelvis, at en mand ikke må slå sin kone med en »kæp, der er tykkere end hans finger.«

Barclay-faktoren
Der er ingen embedsmænd eller gadebelysning, og al regering har indtil nu fungeret ved et styrende råd af arvinger efter de oprindelige 40 familier på øen, der mødes fire gange om året.

Og sådan kunne øen have fortsat sin lykkelige eksistens, hvis det ikke lige havde været for de to milliardærbrødre Frederick og David Barclay, der blandt andet ejer avisen Daily Telegraph, Hotel Ritz og ikke mindst omkring 20 procent af Sark.

Brødrene flyttede ind på naboøen Brecqhou, som de købte for en slik i 1993 og gav sig straks i kast med at opføre et gigantisk slot til sig selv. Det pikerede dem, at de, efter gammel lov, måtte betale en trettendedel af købesummen for øen til Sarks nuværende signeur, John Michael Beaumont, der er pensioneret flyingeniør og har arvet titlen efter sin far. Men det var intet imod brødrenes reaktion, da de fandt ud af, at det var Le Signeurs søn, der til sin tid ville arve slottet på Brecqhou. Brødrene besluttede sig for at appellere til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over de gamle feudale regler, og denne uges valg er et direkte resultat af denne sag. Det kommende øråd kommer til at bestå af 28 politikere, og valgkampen har delt øens 600 indbyggere, hvoraf de 474 har stemmeret, i to lejre. David og Frederick Barlclay har nemlig forsøgt at lægge pres på øen, hvor de sidder på en stor del af arbejdspladserne. I et stort interview i deres egen avis The Daily Telegraph advarede de dagen inden valget om, at de ville »se nærmere på fremtidige investeringer« på øen, hvis traditionalisterne fik overtaget i ørådet. Brødrene har især klaget over modstand mod planer om at opføre en helikopterlandeplads .

Da stemmerne var talt op i går, var fordelingen i Sarks nye øråd nogenlunde ligeligt mellem traditionalister og reformatorer.