Festen fortsætter i Barcelona: »Vi fik, hvad vi ville have«

Det er morgenen efter i Barcelona, med virkelighed og tømmermænd Fredag aften har Barcelona festet og fejret, at Catalonien er blevet erklæret selvstændigt af det catalanske parlament, men virkeligheden kommer solopgangen.

Flag og fyrværkeri på Saint Jaume pladsen fredag sen aften. Foto: YVES HERMAN Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN

BARCELONA. På toppen af Barcelonas rådhus vajer både det spanske og det catalanske flag i vinden. De fremmødte, der stadigt er tilstede ud op aftenen, kræver med tilråb, at det spanske bliver pillet ned.

»Kun vores flag,« råber en af de fremmødte på Placa de Sant Jaume, den catalanske rådhusplads.

»Leve Catalonien, leve republikken,« gjalder folkemængden.

Et par rumænske udvekslingsstuderende har taget plads foran rådhuset, »der skrives historier her,« bemærker de, mens de bæller deres dåseøl. I det hele taget er folk meget berusede på gaderne i Barcelona i aften.

Der er for alvor fest i gaderne.

Barerne holder længere åbent, end til det tilladte, klokken tre, og køerne foran byens natklubber, der har bevillinger til at holde åbent længere, er alen lange.

Rundt om i det centrale Barcelona er der opstået spontane flamingo-koncerter, hvor folk synger med og danser i takt til musikken. Hver gang musikerne tager sig et velfortjent hvil, byder folkemængden ud i sang, og hver gang den samme sang, »Els Segadors«. En protestsang fra 1600-tallet, der gør det som Cataloniens nationalhymne. Alle kan den, alle synger med, mens de rækker en knyttet næve i vejret.

»Vi fik, hvad vi ville have. Eller rettere: hvad vi har ønsket hele vores liv,« forklarer Eduardo Callejo, der står foran rådhuset med et catalansk flag om halsen. Han er egentligt født uden for Catalonien, men har boet i Barcelona de seneste mange år.

»Hvis bare vi holder den rette kurs, så har vi potentiale til at skabe noget stort for os selv her i Barcelona og i Catalonien,« fortsætter han, og hans ven Alfons Cabrera stemmer i:

»Catalonien er noget, vi skal beskytte, noget vi skal passe på. Det skal selvfølgelig gøres på lovlig vis, men det her er godt skridt i den rigtige retning,« forklarer Alfons Cabrera, der har stukket sit catalanske flag i lommen, så det hænger ned ad siden på ham.

Bør det komme til civil ulydighed i Barcelona, hvis ikke Madrid respekterer beslutningen?

»Du kan sige, at de på sin vis ikke har respekteret vores beslutning ved at afskedige regeringen her. Men ja, det er da, vigtigt, at vi går på gaden og viser, at vi tror, at vores politikere har gjort det rigtige,« forklarer Alfons Cabrera.

»Det handler om at tro på det bedste og at tænke positivt, hvem ved, hvad der vil ske i morgen?,« spørger hans ven, Eduardo Callejo.

De to venner planlægger at være ude hele natten, for som de siger »tænk, hvis det er fødslen på en ny nation, der sker netop nu, lige her. Det må vi ikke gå glip af. Det kan blive fantastisk, hvis vi gør det ordentligt.«

Eduardo Callejo tilføjer undskyldende efter en meget lang kunstpause:

»Det er jo ikke fordi, vi ikke vil Spanien, jeg elsker Spanien. Men jeg tror, at vi kan gøre det bedre her i Catalonien for hinanden.«

De to venner savner reaktioner fra EU, der indtil nu har meldt ud, at man udelukkende taler med nationen Spanien.

Efter det catalanske parlament erklærede regionen for selvstændig har den spanske premierminister, Mariano Rajoy, afskediget den catalanske regering, fyret chefen for det catalanske politi og udskrevet nyt valg i regionen.

Det lader ikke til at påvirke de mange mennesker, der er på gaden i nattens løb, tværtimod fester de natten igennem – i det de kalder en »ny region« i Europa.