Fest for kopi-Titanic i New York må vente

Den rigtige Titanic, som hun så ud, da hun stævnede ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse fra Southampton 10. april, 1912. Nu vil en af Australiens rigmænd bygge en kopi. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOUTHAMPTON CITY COUNCIL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den australske minemillardær Clive Palmer, som planlægger at bygge en kopi af Titanic, har fredag annonceret, at han udskyder den planlagte New York-galla, hvor flere detaljer om Titanic-projektet skulle afsløres. Det sker af respekt for ofrene for orkanen Sandy.

- New York havde et tæt forhold til det originale RMS Titanic og firmaet White Star Line, og vi mener, at det er for tidligt at holde vores lanceringsfest, når byen stadig er ved at komme sig over Sandy, siger Clive Palmer i en pressemeddelelse.

Gallamiddagen var planlagt 4. december og skulle bestå af en menu baseret på de 11 retter, som passagerne på første klasse indtog på Titanic den nat, skibet sank i 1912. Palmers Blue Star Line, som finansierer Titanic-projektet udtaler, at middagen og flere andre arrangementer i Boston, London, Southampton og Halifax i Canada vil blive udskudt til slutningen af februar 2013.

Hvis alt går efter planen vil Titanic II sejle sin jomfrurejse fra Southampton, England til Manhattan i 2016. Den originale Titanic sank som bekendt på sin vej til New York efter at have ramt et isbjerg i april 1912. 1.517 passagerer og besætningsmedlemmer omkom.