LIBANON: Fem tjekker og deres libanesiske chauffør er forsvundet i Libanon, oplyser en talskvinde for Tjekkiets udenrigsminister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bilen, som de seks personer kørte i, er ifølge libanesisk politi fundet tæt på en militær kontrolpost ved byen Kefraya.

Politiet har angiveligt fundet penge og tjekkernes pas i bilen.

Tjekkiets udenrigsminister vil lørdag aften drøfte sagen med sin libanesiske kollega.

BNB/Reuters