Overborgmester Frank Jensen vil lovliggøre hash i København, men er det en god ide?

Problemet med sådan en debat er, at den altid ender i sort-hvide nuancer, for den rummer et overskud af følelser og et underskud af erfaringer. Men det sidste begynder nu at hjælpe, for det er et år siden, at Colorado lovliggjorde privat forbrug af hash - og hvad kan vi lære af det?

Vi kan lære mindst fem kendsgerninger af Colorado-drømmene.

1. Det er ikke gået så galt, som modstanderne sagde, at det ville. Men heller ikke så godt, som tilhængerne lovede. Denver er ikke blevet en Zombieby, hvor beboerne kun lige kan slæbe sig hen til deres hashhandler. Men alt er heller ikke forløbet uproblematisk og har forvandlet staten til et Nirvana - og det er en vigtig pointe. Hash-debatten er forplumret af  forskrækkelser om monsterpsykoser og det modsatte, men et moderne samfund kan håndtere lovliggørelse af hash, akkurat som det kan håndtere lovlig vin, øl og spiritus - men en lovliggørelse har konsekvenser.

Bundlinje: Realisme.

2. En af konsekvenserne er et moderat stigende forbrug. Vælgerne i Colorado besluttede i 2012 ved en folkeafstemning at legalisere hash, i 2013 blev besiddelse tilladt, og i 2014 blev salg tilladt. De seneste tal viser, at lovliggørelsen af besiddelse fik forbruget til at stige. I 2012 brugte 10,5 pct. af beboerne over 12 år hash mindst en gang om måneden. I 2013 var tallet 12,7 pct, og eksperterne forventer en yderligere stigning i 2014. Men det er ikke teenagere, der får forbruget til at stige, men brugere over 26 år, viser tallene. I en ny meningsmåling i Denver Post siger 17 pct. af brugerne, at deres forbrug er steget, 13 pct. siger, at det er faldet, og 70 pct. siger, at det er forblevet det samme.

Bundlinje: Forbruget stiger moderat, men ikke hos teenagere.

3. En positiv konsekvens er færre hash-kriminelle. I 2010 blev 30.000 beboere i Colorado sigtet for besiddelse og forbrug af hash og fik dermed en grim plet på straffeattesten. Colorado brugte dengang 145 mio. dollar på hash-bekæmpelse. I 2014 blev under 2.500 sigtet for hash-kriminalitet, f.eks. for at handle sort. Det svarer til en tienedel af før-tallene.

Bundlinje: Antallet af hash-sigtelser er faldet til under en tiendedel og måske også udgifterne til bekæmpelse.

4. En lovliggørelse får mange ukyndige brugere til at prøve hash, og det har ført til en stigning i antal forgiftninger. I 2014 fik en statslig hjælpelinje for forgiftninger 56 »marihuana-relaterede opkald,« og det er en fordobling i forhold til 2013. En anden undersøgelse viser, at problemet især handler om fødevarer med hash, f.eks. kager og chokoladebarer. En hash-kage eller -chokoladebar kan indeholde ti gange den anbefalede daglige maximum dosis, og det ved urutinerede brugere ikke, skriver Hufftington Post. Et børnehospital i Denver fik i 2014 indbragt 14 børn, som ved et uheld havde spist hash-fødevarer. Politikerne i Colorado har nu vedtaget strammere love for fødevarer med hash, og det skulle afhjælpe problemet.

Bundlinje: Ukyndige brugere har problemer med doseringer, især af fødevarer med hash.

5. Lovliggørelsen har ikke ændret på tilslutningen eller modstanden. I 2012 sagde 55 pct. ja til lovliggørelse og 45 pct. nej, og de pågældende ville ikke ændre deres stemme i dag, viser en måling i Denver Post. Ja-stemmerne ville stadig stemme ja, og de peger bl.a. på de indtægter, som staten har fået. I de forbudte dage var der selvsagt ingen moms og afgifter på hash, men i 2014 ventes salget at indbringe 60 mio. dollar - eller 385 mio. kroner - til statskassen i Colorado, og hovedparten af pengene går til investeringer i skolesystemet. Ja-stemmerne peger også på, at legalisering ikke som frygtet har ført til flere trafikuheld og færre turister, tværtimod har der i 2014 været rekordfå uheld og rekordmange turister.

Bundlinje: Ja-sigerne føler sig bekræftet i, at de gjorde det rigtige, men det gør nej-sigerne også.

Det er fem konstateringer ved 1-års jubilæet, og i Denver Post opsummerer en beboer, den 90-årige Byron St. Clair, holdningen. Han kan lige akkurat huske alkohol-forbudstiden i 1920erne, og det er samme problemstilling, siger han: »De negative effekter ved at håndhæve et forbud er større end de negative effekter ved lovliggørelse ... og skattepengene kan vi godt bruge.