Fem krav hvis EU skal have styr på krisen

Søndag forsøgte de europæiske lande på den store migrationsrute gennem Grækenland og Balkan mod Østrig og Tyskland at enes om de næste konkrete tiltag. Det haster, men det bliver ikke nemt.

Mens vinteren nærmer sig hober flygtninge og migranter sig op på ruten gennem Balkan og videre op mod Tyskland, Østrig og de nordiske lande. I weekenden forsøgte de europæiske lande på et minitopmøde i Bruxelles at enes om, hvad man skal gøre. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIKOLAY DOYCHINOV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med vinteren bankende på døren er flygtningekrisen trådt ind i en endnu mere kritisk fase, hvor det i den grad haster med at skabe fælles fodslag i Europa. Men søndagens minitopmøde i Bruxelles med deltagelse af 13 europæiske lande blev kun et lille skridt på vejen med hensigtserklæringer, der meget hurtigt vil blive testet i virkelighedens verden. På mindst fem nøgleområder skal EU meget hurtigt vise resultater.

1: Undgå at folk dør af kulde

Billederne af migranter, der hundefryser på vejen op gennem Balkan, selv om de er svøbt i tæpper, er blevet hverdag. Det samme er fortællingerne fra familier på flugt, hvis børn dårligt kan holde varmen under åben himmel om natten. Snart bliver det rigtig vinter, og så vil migranter på vej op gennem Europa risikere at dø af kulde.

Både Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker slog søndag derfor fast, at det er en topprioritet at sikre blandt andet mad, telte og soveposer, så folk ikke dør i kulden. Den opgave skal Europa og EU kunne klare.

FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, kommer til at spille en central rolle i at sikre modtagepladser til yderligere 100.000 i Grækenland og på Balkan. Modtagepladser der også kan bidrage til at sænke tempoet på migrantionsstrømmen. Men det kræver yderligere økonomiske bidrag fra EU-landene, som det ellers hidtil har knebet med.

2: Migrationsstrømmen skal bremses

Hver dag gentager det samme mønster sig. Tusindvis af migranter tager turen over vandet fra Tyrkiet til græske øer som Lesbos, Chios, Kos og Samos. Med efterårets forværrede vejrforhold havde mange ventet, at migrationsstrømmen automatisk ville aftage, men det er foreløbigt ikke sket. Tværtimod. I sidste uge ankom 48.000 på fem dage til de græske kyster. Det er ny rekord.

Bedre grænsekontrol i Grækenland og en aftale med Tyrkiet er nøgleelementer, hvis migrationsstrømmen skal aftage. Men det handler også om at bremse det høje tempo, som migranterne kan bevæge sig gennem Balkan i. Både en velfungerende registreringsproces og bedre overnatningsmuligheder kan bidrage, men først og fremmest skal landene stoppe med at facilitere migranternes rejse, som det sker i øjeblikket. Især Kroatien, der ligefrem betaler for migranternes tur med tog eller bus, møder kritik.

3: Slovenien og Kroatien skal samarbejde

Når et land kun har to millioner indbyggere, så er 13.000 migranter, der krydser grænsen på én dag, ikke bare et stort antal – det ville svare til, at Tyskland skulle modtage en halv million på én dag. Det er enormt antal. De skal alle registreres og have ly, og Slovenien er derfor med premierminister Miro Cerars ord på kanten af, hvad landet kan klare.

Slovenien raser over, at EU-naboen Kroatien dagligt fragter tusindvis af migranter til den slovenske grænse. Kroatien undskylder sig med, at landet blot er »fjerde led i kæden« – efter Grækenland, Makedonien og Serbien – som hjælper migranterne hurtigst muligt på vej mod Østrig og Tyskland. Kroatien vil ikke umiddelbart stoppe sine tog og busser med migranter, men vil dog nu dagligt informere Slovenien om, hvor mange der er på vej. Alle landene på den store migrantrute udpeger nu særlige kontaktpersoner, der hver dag skal koordinere, for at sikre et bedre samarbejde. Og det er nødvendigt, hvis det nuværende grænsekaos skal stoppes.

4: Grækenland skal oprette modtage- og registreringscentre

Efter måneders massivt pres på Grækenland åbnede det første såkaldte »hotspot« – et registrerings- og modtagecenter – endelig på Lesbos i sidste uge. Men ifølge de humanitære organisationer, der er til stede, skabte det umiddelbart mere kaos end orden. Med flere end 27.000 ankomne migranter på Lesbos i sidste uge var centret slet ikke gearet til presset, og tusinder måtte overnatte under åben himmel i flere dage, mens køen til registreringen kun langsomt bevægede sig fremad.

Grækenland har aktuelt kun omkring 10.000 modtagepladser, og premierminister Alexis Tsipras skulle på søndagens møde presses hårdt for at love at øge antallet til 30.000 inden årets udgang. Med ekstra hjælp fra UNHCR kan man komme helt op på 50.000 pladser. Men det er tvivlsomt, om det rækker.

Tsipras har desuden lovet, at i alt fem græske hotspot vil fungere inden årsskiftet. Registrering er et krav, hvis Grækenland skal kunne videresende asylansøgere i EUs omstridte fordelingssystem. Foreløbigt er ingen fordelt fra Grækenland, og den årelange kritik af landets indsats er endnu på ingen måde aftaget.

5: En aftale med Tyrkiet skal på plads

Tyrkerne skal til valgurnerne den 1. november, og først derefter kan EU accelerere forhandlingerne med Tyrkiet om en aftale, der bremser strømmen af flygtninge og migranter mod EU.

EU ønsker, at Tyrkiet styrker sin grænsekontrol og indsatsen mod menneskesmuglere, ligesom man gerne ser, at Tyrkiet giver de flere end to millioner syriske flygtninge i landet mulighed for at arbejde, så de ikke søger mod EU.

Prisen for en sådan aftale bliver høj. Der skal både milliarder af euro og visumliberalisering på bordet. Og nok også mere end det. Men EU-landene ser ud til at ville betale, fordi der ingen løsning er uden Tyrkiet.