Fem gange så mange briter bliver tyskere

Antallet af briter, der blev tyske statsborgere i 2016, steg voldsomt. (arkivfoto) Free/Colourbox
Læs mere
Fold sammen

Efter Storbritannien sidste juni valgte at stemme sig ud af EU, er antallet af briter, som har søgt og fået tysk statsborgerskab, steget voldsomt. Det viser nye tal fra det tyske statistikbureau ifølge nyhedstjenesten Bloomberg.

I 2015 lå antallet på omkring 600, men det er næsten femdoblet til 2865 i 2016.

»En forbindelse til brexit er nærliggende. Det er det højeste tal nogensinde registreret for britiske borgere, skriver Destatis, Statistiches Bundesamt.«

I Danmark spejler tallene også udviklingen, omend i en noget mindre målestok. Ifølge Danmarks Statistik blev 85 briter danske statsborgere sidste år mod 25 i 2015.

Efter afstemningen har Storbritannien været præget af politisk uro.

/ritzau/