Fem dræbt ved regnskyl i Australien

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

AUSTRALIEN: Fem personer er omkommet i den australske delstat Queensland, da deres biler blev skyllet af vejen efter et voldsomt regnvejr og efterfølgende oversvømmelse ramte området, skriver Reuters.

På få timer faldt der over 360 millimeter regn fredag aften lokal tid, hvilket skabte kaotiske tilstande på vejene, hvor tre mænd, en kvinde og en otteårig dreng mistede livet. Flere end 30 personer er blevet reddet på de oversvømmede veje nord for Brisbane.

»Tragedien er, at folk stadig tager risici for at forsøge at komme igennem på vejene,« siger politiinspektøren i Queensland, Lee Jeffries, til lokale medier.

Vejrudsigten for weekenden lover ikke bedring i Queensland, da det forventes, der fortsat vil falde kraftig regn.

BNB