Farvel til Sydafrikas kontroversielle fru Mandela

Først var hun en heltefigur i kampen mod apartheid. Dernæst blev hun forhadt og dømt. Winnie Madikizela-Mandela var altid omgærdet af mange følelser i Sydafrika. Nu er hun død i en alder af 81 år.

I 1952 mødte Winnie Madikizela-Mandela Nelson Mandela ved et busstoppested, og seks år efter blev de gift. Det var ham, der for alvor førte hende ind i den politiske kamp mod raceadskillelse.  AFP PHOTO / TREVOR SAMSON Fold sammen
Læs mere
Foto: TREVOR SAMSON

Det var den 14-årige sydafrikanske dreng ved navn Stompie Moeketsi Seipei, der var årsagen til, at historien om Winnie Madikizela-Mandela som »nationens moder« ord for ord blev skrevet om.

Da han døde i 1998, pegede anklagerne om bortførelse og vold over på den såkaldte Mandela Fodboldklub, hvis funktion var at agere livvagter for fru Mandela.

De hårdhændede metoder skulle angiveligt have kostet ham livet, da gruppen overfaldt formodede politistikkere i Soweto. En af dem var den unge Seipei.

Winnie Madikizela-Mandela blev anklaget for mordet, men kun dømt for kidnapningen.

En dom, der føjede et andet lag til den kvinde, der gennem årtier var verdenskendt som både apartheid-modstander, politiker og ikke mindst kone til Sydafrikas helt store helteskikkelse og frihedssymbol, Nelson Mandela.

I de senere år fik hun et mørkere image i sit hjemland, da hun først blev knyttet til overfaldene og senere i 2003 blev idømt fire års fængsel for bedrageri og for at have misbrugt sin position som præsident for ANCs Kvindeliga.

Samtidig svirrede der flere historier om svindel og fodboldklubbens involvering i mord, vold og tortur.

Nu er den 81-årige Winnie Madikizela-Mandela død efter længere tids sygdom.

Nomzamo Winifred Zanyiwe Madikizela lød hendes fulde navn, da hun blev født i det østlige område Transkei. Hendes far arbejdede først som historielærer og senere som minister.

Familiens hverdag var langt mere velstillet, end hvad størstedelen af Sydafrikas sorte befolkning oplevede dengang. Det var først, da hun som 19-årig socialarbejder ankom til det problemfyldte Soweto, at hun for alvor så rækkevidden af landets fattigdom.

I 1952 mødte hun Nelson Mandela ved et busstoppested, og seks år efter blev de gift. Det var ham, der for alvor førte hende ind i den politiske kamp mod raceadskillelse. De to fik døtrene Zenani og Zindzi sammen. I 1964 blev Nelson Mandela som leder af ANC dømt til at afsone sin livstidsdom og blev overført til fængslet på Robben Island.

Winnie vedblev med at kæmpe indædt for landets undertrykte sorte befolkning, men blev ad flere omgange forsøgt knægtet af landets apartheidstyre, der satte hende i både isolationsfængsel og husarrest.

Hun mistede sit job, havde problemer med at finde en skole til døtrene og blev gentagne gange bandlyst af myndighederne, hvilket blandt andet betød, at hun ikke måtte rejse eller ytre sig offentligt.

Bandlysningen var også lig med en tæt overvågning fra sikkerhedspolitiets side.

Årene, hvor Nelson Mandela sad fængslet, og hvor hun uden for murene måtte kæmpe sin egen kamp, bliver i dag anset som en af forklaringerne på, at hendes holdninger blev mere yderligtgående med opfordring til hårdhændet og voldelig kamp mod magten.

Det var også i de år, hun fungerede som ansigtet udadtil for antiapartheid-bevægelsen.

Da Nelson Mandela forlod Robben Island i 1990 og satte kurs mod landets præsidentembede, var det med Winnie ved sin side.

Hun blev selv viceminister for kunst, kultur og videnskab i 1994-95, men blev afskediget efter beskyldninger om korruption.

I 1996 blev parret skilt. På et tidspunkt hvor fru Mandelas egen fortælling allerede havde fået tilføjet det langt mørkere lag.