Farvel til et rædselsår – velkommen til et nyt

Aldrig har Danmark brugt så mange penge på humanitær nødhjælp rundtomkring i verden som i 2014. Og næste år tegner til at blive lige så slem.

En FN-flygtningelejr i Sydsudans hovedstad, Juba, huser nogle af ofrene for en af klodens mange humanitære katastrofer i 2014. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Allerede under indflyvningen til hovedstaden Juba dukker de første tegn på katastrofen op. Tre store transportfly, der flyver for Røde Kors og WFP, FNs Fødevareprogram, er ved at blive tømt for lasten af hårdt tiltrængt nødhjælp til en befolkning på kanten af en hungersnød. I et lille telt, der er opstillet lige før lufthavnsbygningen, forsøger to sundhedsmedarbejdere i hvide beskyttelsesdragter at forebygge, at katastrofen kommer helt ud af kontrol. Her undersøges alle tilrejsende for den dødelige og stærkt smitsomme infektionssygdom ebola, som hærger i en række andre afrikanske lande.

Velkommen til Sydsudan, verdens yngste nation, som allerede tre år efter løsrivelsen fra det øvrige Sudan er ved at skrive sig ind på listen over fejlslagne stater på grund af en borgerkrig udløst af en uforsonlig magtkamp i den regerende elite.

Og havde det så bare kun været Sydsudan, der var i brand. Men nej. FN, donorlandene og de private nødhjælpsorganisationer har i 2014 samtidig skullet klare 19 andre større humanitære kriser rundtomkring i verden.

»2014 har i sandhed været et rædselsår,« som handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) konstaterer i et interview om det dyreste år nogensinde, når det gælder Udenrigsministeriets udgifter til humanitært nødhjælpsarbejde.

Knap 2,3 mia. kroner blev det til i alt. Det er en lille milliard mere end i 2010, og siden er udgifterne til nødhjælp steget år for år.

»2014 har været mærket af et utal af konflikter og humanitære katastrofer, hele 20 humanitære kriser ude omkring i verden, og heraf har FN klassificeret de fire som megakriser. Det er Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik, så det internationale samfund er for alvor udfordret. Vores kapacitet er under massivt pres, og jeg ved ikke, om vi skal kalde det verdens værste år, men for mig at se med humanitære briller er det det værste år i meget lang tid,« siger Mogens Jensen og understreger, at verden i det forløbne år oven i købet er blevet skånet for de værste naturkatastrofer.

»Heldigvis har der ikke i 2014 været nogle af de gigantiske naturkatastrofer som tsunamien i Sydøstasien for ti år siden eller jordskælvet i Haiti i 2010.«

I Dansk Røde Kors deler generalsekretær Anders Ladekarl beskrivelsen af 2014 som et rædselsår.

»Der er virkelig blevet trukket hårdt på både ressourcer og mandskab,« siger Anders Ladekarl.

Antallet af flygtninge i verden har i 2014 ikke været større siden Anden Verdenskrig. Flere end 51 millioner mennesker er blevet drevet fra hus og hjem. Samtidig er antallet af flygtninge til Vesten det højeste i 20 år.

Nødvendigt at omprioritere

Og hvad har verdens værste år så betydet for Udenrigsministeriets budget?

»Vi har aldrig brugt så mange penge på humanitære katastrofer som i året, der er gået. Det siger noget om, hvor alvorlig situationen er, og det siger også noget om, at vi er nødt til at foretage nogle benhårde prioriteringer. Var der bare tale om to megakriser, kunne vi dele kassen sådan nogenlunde i to. Men nu er vi nødt til at splitte pengene meget mere op, og det har også betydet, at vi har været nødt til at omprioritere penge, der var hensat til mere langsigtet udviklingsarbejde til akut brandslukning. En kvart mia. kroner alene i år. Det har simpelthen været nødvendigt bare for at holde snuden oven vande i den her indsats,« svarer Mogens Jensen, der også i forbindelse med næste års finanslov var parat til at omprioritere 2,5 mia. kroner af udviklingsmidlerne til håndteringen af det stigende antal flygtninge herhjemme.

Det beløb blev dog som følge af forliget med SF og Enhedslisten nedbragt til én mia. kroner, men det er ikke desto mindre endnu et øget træk på statens finanser som følge af det humanitære ragnarok.

Til det hører også ebolaepidemien i dele af Afrika.

»Én ting er de klassiske konflikter, der skaber store flygtningestrømme og død og ødelæggelse. Men oven i det har vi så i 2014 haft ebolaen, der jo har kostet mange, mange tusinde menneskeliv, og hvor der fortsat er en stor risiko for endnu flere døde. Så jo, ebolaen har været med til at bidrage til oplevelsen af 2014 som et annus horribilis,« konstaterer Mogens Jensen.

2015 ser sort ud

Og udsigterne for 2015?

»Der er jo ikke umiddelbart udsigt til, at de aktuelle militære konflikter, flygtningekriserne og de humanitære katastrofer forsvinder i 2015. Den slags er selvfølgelig altid forbundet med stor usikkerhed. Vi vidste jo heller ikke for et år siden, at Sydsudan pludselig blev et brændpunkt. Det kan komme pludseligt og have fatale konsekvenser for landene, og jeg tror, at vi må besinde os på, at vi også næste år skal håndtere et stort antal kriser,« forudser Mogens Jensen.

Dansk Røde Kors er enig.

»Og eftersom der formentlig ikke vil være flere penge næste år til den humanitære brandslukning, er det bydende nødvendigt, at vi alle sammen, organisationerne, donorlandene og FN, ser på, hvordan vi kan effektivisere indsatsen,« fastslår Anders Ladekarl, der blandt andet peger på, at Danmark og donorlandene generelt i visse situationer kan få mere nødhjælp for pengene ved at kanalisere pengene uden om FN.

»I Syrien eksempelvis er det Røde Kors, der står for nødhjælpsarbejdet. Men donorpengene går til FN, der så finansierer os. Det er et unødvendigt bureaukratisk led,« siger generalsekretæren.

Et lyspunkt er dog ebolaen.

»Det er lykkedes os at knække kurven. Ikke så meget, som vi gerne ville på nuværende tidspunkt, men det er FNs vurdering, at hvis vi kan fastholde den mobilisering, vi har nu i indsatsen, kan vi i midten af 2015 have inddæmmet epidemien, og dér må vi danskere have lov at glæde os over, at Danmark har ydet en betydelig indsats,« siger Mogens Jensen.

Nødhjælpsoperationerne er konstant underfinansierede. FNs Verdensfødevareprogram, WFP, måtte få uger før jul ty til en verdensomspændende indsamling via de sociale medier, fordi der akut manglede penge til de nødlidende syrere. Kan det internationale samfund gøre noget for at afhjælpe dette kroniske problem?»For mig at se er der flere ting i det her. Blandt andet er vi nødt til at råbe op over for de lande i verden, der ikke bidrager. Det er simpelthen ikke rimeligt, at lande, der jo på samme måde som os er afhængige af, at vi kan skabe en fredelig og sikker verden, sidder på hænderne, når der er brug for en humanitær håndsrækning i et brændpunkt. Alle skal bidrage med det, de kan, og derfor var jeg også ude med riven, da Verdensfødevareprogrammet for nylig slog alarm og meldte kassen tom. Man må da i det mindste forvente, at landene bidrager med det, de har lovet. Så dét er et sted, hvor vi godt kan gøre noget mere,« siger Mogens Jensen.

Mellemøsten må gerne bidrage mere

Er der lande, der især er dårlige bidragydere, og som konsekvent yder for lidt i forhold til deres økonomi?

»Jeg vil ikke på den måde sidde her og pege fingre. Det, synes jeg, man skal gøre direkte over for de pågældende lande. Men for mig er der ingen tvivl om, at når vi nu taler om alt det, der foregår i Mellemøsten, hvor du har store humanitære kriser i Syrien, Irak og Gaza, vil det være helt naturligt, at landene i regionen bidrager – også set i forhold til de rigdomme som nogle af landene i regionen sidder på. Så her synes jeg med rette, at der kan peges fingre, og det er selvfølgelig ad lande som Saudi-Arabien og Kuwait. Man kan tilmed sige, at disse rige lande i Mellemøsten også burde bidrage, når det brænder andre steder i verden.«

Hvad med de nye vækstøkonomier, Kina, Indien, Brasilien og så videre, bidrager de tilstrækkeligt?

»Jamen, vi har et stort arbejde at gøre dér, og der er jo også en del af Europa, der ikke er med. I det tidligere Østeuropa har man ikke en tradition for at give hverken humanitær bistand eller egentlig udviklingsbistand, og det er et problem, som jeg igen og igen har rejst i EU: Vi er ganske enkelt nødt til at udvise solidaritet med den fattigste del af verden, og mange af staterne i det tidligere Østeuropa er jo tilmed selv blevet hjulpet af lande, der har kigget ud over egen næsetip og ofret betydelige ressourcer.«

Du er forberedt på, at 2015 ikke bliver bedre end 2014. Men er du også forberedt på de problemer, herunder flygtningestrømme, der lurer i horisonten, når klimaforandringerne for alvor skaber humanitære kriser?

»Det er bestemt også en udfordring, og det er også derfor, at de målsætninger og prioriteter, som verdens lande i FN-regi nu er ved at fastlægge for arbejdet fra 2015 og frem til 2030, er gennemsyret af bæredygtighed. Vi må skabe en modvægt til klimaforandringerne, som vil føre til en ny kategori af flygtninge, klimaflygtningene. Der er ingen tvivl om, at indsatsen mod de negative sider af klimaforandringerne og forebyggelsen af dem bliver et bærende element i de kommende års udviklingspolitik,« understreger handels- og udviklingsministeren.