Luften skal forbedres i Madrid, og i fredags tog bystyret et drastisk skridt: Biler, der fyrer grå os og skadelige partikler ud gennem udstødningsrøret, er ikke længere velkommen i dele af byens historiske bykerne. Et areal svarende til cirka 1.000 fodboldbaner skal fredes fra de mest skadelige biler.
Planen kaldes Madrid Central, og målet er ifølge avisen El País at skære udledningen af kvælstofsdioxid (NO2) ned med 40 procent i 2020. Benzinbiler indregistreret før år 2000 og dieselbiler før år 2006 er helt forment adgang til området – medmindre bilerne tilhører beboere i området, der er forpligtede til at køre dem ind i private garager.
»Luftkvaliteten har i over ti år overskredet acceptable niveauer, og folk i byen bliver udsat for luft, der har farlige konsekvenser for deres sundhed. Især for de mest sårbare, såsom børn og ældre,« sagde Inés Sabanés, rådmand for miljø og færdsel, på et pressemøde.
De eneste biler, der må køre uden restriktioner i den gamle bydel, er elbiler. Andre køretøjer er på tålt ophold i begrænsede perioder: Hybridbiler må parkere i zonen i to timer, mens nyere diesel- og benzinbiler er henvist til at parkere i P-huse eller private garager. Lastbiler skal følge et skema, når de skal aflevere varer til forretninger: De ældste og mest forurenende lastbiler får kun adgang fra kl. syv om morgenen til kl. 13, mens åbningstiderne udvides for de mere moderne lastbiler.
Gratis bus som gulerod
Dermed er Madrid den seneste europæiske storby, der lægger sig i selen for at give borgerne renere luft i lungerne. I maj forbød Hamburg som den første tyske storby ældre dieselbiler på udvalgte veje, og Frankfurt og en række andre tyske storbyer ventes at følge trop i 2019.
I Holland har Amsterdam og Utrecht også sendt de allermest skadelige dieselbiler og benzinslugere ud på et sidespor, og ifølge et lækket notat fra regeringens arbejdsgruppe om klimaforbedringer, bør elbiler lettes for afgifter på op mod 45.000 kr., mens diesel- og benzinbiler skal beskattes ekstra, beretter TV-stationen NOS.
Den nordfranske havneby Dunkerque – som lagde kyst til den storstilede, britiske redningsaktion under Anden Verdenskrig – har lagt en anden strategi for at dæmpe trafikken. Byens cirka 100.000 beboere kan køre gratis i bus. Tiltaget er to måneder gammelt, og det betyder, at antallet af passagerer er øget med cirka 50 procent.
På europæisk plan fører luftforurening til cirka 400.000 for tidlige dødsfald og flere hundrede milliarder euro i sundhedsudgifter årligt. I september slog Den Europæiske Revisionsret fast, at Europa bør gøre endnu mere for at nedbringe luftforureningen, og at 19 lande, herunder Danmark, ikke gør nok for at leve til EUs retningslinjer.
»Luftforurening er den største miljørisiko for sundheden i Den Europæiske Union,« sagde Janusz Wojciechowski, der er ansvarlig for revisionsrettens rapport.
»I de seneste årtier har EUs politikker bidraget til at mindske emissionerne, men luftkvaliteten er ikke blevet forbedret i samme takt, og den har stadig en betydelig negativ indvirkning på folkesundheden,« lød det.
Giftig os fra biler koster liv
I Danmark anslår forskere, at luftforurening er skyld i mellem 3.400 og 3.700 for tidlige dødsfald årligt, og nye beregninger viste i april, at EUs græseværdi for luftforureningen i København blev overskredet flere end 1.000 steder.
I Danmark kan kommuner ikke beslutte at bandlyse særlige biltyper. Kun et flertal på Christiansborg har den ret. I finanslov for 2019, der blev offentliggjort fredag, er det planen at øge skrotpriser på gamle dieselbiler til 5.000 kroner, ligesom de største byers miljøzoner – der groft sagt fastlægger krav til hvor meget køretøjer må forurene – skal opdateres.
Et politisk flertal i København ønsker dog at vejre stemningen for at gå endnu længere. Derfor forbereder Teknik- og Miljøudvalget på et møde tirsdag – en såkaldt dialogproces – der vil strække sig til slutningen af 2019.
På bordet ligger tre modeller, der med bomme og scannere skal begrænse trafikken i den gamle middelalderby. Den mindst indgribende model forventes at reducere biltrafikken med 5-15 procent (svarende til en reduktion af CO2 på 100-300 ton årligt), mens den mest indgribende model vil reducere biltrafikken med mellem 75 og 85 procent (svarende til en CO2-reduktion på 2.200-3.100 ton årligt), viser kommunens beregninger. Anlægs- og driftsudgifterne er nogenlunde de samme for alle tre modeller, mens de to mest trafikbegrænsende modeller ventes at koste detailhandlen mellem to og syv procent af omsætningen.