Familiemedlem om chokerende billede: »Du kommer dig ikke over det her«
Et billede af tilfangetagne palæstinensiske mænd siddende på knæ, kun iført underbukser og med bind for øjnene har vakt opsigt på sociale medier.

Et billede af tilfangetagne palæstinensiske mænd siddende på knæ, kun iført underbukser og med bind for øjnene har vakt opsigt på sociale medier.

Et skræmmende billede af tilfangetagne palæstinensiske mænd, tilbageholdt af det israelske militær, begyndte at florere på sociale medier torsdag.
På billedet ses en stor gruppe mænd siddende på knæ, kun iført underbukser og med bind for øjnene.
Nu fortæller Hani Almadhoun, direktør for filantropi i den amerikanske afdeling af FNs nødhjælpsorganisation for palæstinensiske flygtninge, (UNRWA), til CNN, at han kender flere af personerne på billedet.
En af dem er Hani Almadhoums bror, og derudover kender han en far og en butiksindehaver fra sit hjem i Gaza. Han fortæller, at de alle er civile, der »bare forsøger at overleve«.
»Min bror har anfald, og de fik ham til at stå nøgen på gaden, og de satte ham på stranden om vinteren, nøgen, og tog billeder af ham og bekræftede, hvem han er, og så løslod de ham, efter at de havde gået lidt til ham,« siger Hani Almadhoun til CNN og fortsætter:
»Du kommer dig ikke over det her. Det her handler ikke kun om retfærdighed, det føles mere som hævn.«