Faldende immigration opfylder alligevel ikke helt ønskedrømmen for Brexit-tilhængere

Faldende nettoimmigration til Storbritannien er en succes for premierminister Theresa May, men detaljerne bag den seneste statistik understreger problemerne ved at fokusere entydigt på det tal, der var en afgørende faktor for briternes valg af Brexit.

Der er voksende bekymring blandt EU-borgere i Storbritannien, der endnu ikke ved, om de kan blive i Storbritannien, og hvad betingelserne for et ophold vil blive. Politkere i Overhuset har krævet, at  regeringen inden udløsningen af artikel 50 og de følgende udmeldelsesforhandlinger med EU udsteder en garanti for, at EU-borgere i landet kan blive. Kravet fik tidligere på ugen støtte fra en demonstration uden for parlamentet. Foto: AFP  Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN TALLIS

Så lykkedes det.

Efter år med rekordhøj immigration til Storbritannien viser den netop offentliggjorte statistik et fald i nettomimmigrationen på 49.000 i forhold til den tidligere 12-måneders opgørelse.

»Faldet i nettomigrationen er opmuntrende, men det er kun én statistisk opgørelse,« sagde immigrationsminister Robert Goodwill ifølge The Guardian og understregede, at man ikke måtte overdrive betydningen.

Et fald i immigrationen er den nyhed, som premierminister Theresa May og Brexit-tilhængerne har ventet på. Nu er nettoimmigrationen for tidsrummet september 2016 og 12 måneder bagud opgjort til 273.000. Det er det laveste antal siden 2014, og de første officielle tal, der omfatter tiden efter Brexit-afstemningen.

Opgørelsen tyder også på, at polakker og andre østeuropæere er blevet mindre tilbøjelige til at søge mod Storbritannien.

»Det går bedre med økonomien i Polen, og regeringen forsøger at få os til at rejse tilbage. Men jeg overvejer snarere at tage et andet sted hen, selv om jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at blive her med med de negative reaktioner, som jeg møder efter Brexit,« siger en ung, polsk kvinde med arbejde i en café i Lambeth-området i London, der ved folkeafstemningen i juni var det mest EU-positive område.

Kontrol med immigration — og ikke mindst ankomsten af omkring én million polakker — var en afgørende faktor i argumentationen for Brexit, og May har siden gjort kontrol med egne grænser og immigration til det vigtigste punkt i de kommende forhandlinger med EU. Alligevel var regeringens reaktion på de officielle migrationstal yderst afdæmpet, mens versalerne var gemt væk på websiderne hos de EU-kritiske britiske medier.

Det afspejler, at tallene bag bundlinjen med et fald i immigration fraregnet emigration i høj grad er tvetydige. Der ankommer færre fra Polen og andre østeuropæiske lande, men til gengæld er antallet af rumænere og bulgarere vokset til 74.000, som det højest registrerede antal siden også de to lande fik adgang til Storbritannien via EU-reglerne. Selv hvis den britiske regering sætter skrappe begrænsninger, når bruddet med EU bliver en kendsgerning, viser statistikken, at nettoimmigrationen fra lande uden for EU var på 164.000. Det er mindre end året før men fortsat i sig selv flere end det antal på »en nettoimmigration under 100.000«, der er Mays erklærede mål.

Den australske ambassadør i Storbritannien sagde for nyligt i et interview med The Times, at han forventer lempelige immigrationsregler som et led i en ny handelsaftale med Storbriannien efter EU-udmeldelsen. Lignende forventninger er blevet luftet i Indien, der er et andet centralt mål for nye britiske handelsforbindelser.

Faldet er desuden båret af et betydeligt fald i antallet af internationale studenter i Storbritannien. May har fastholdt studerende i immigrationsstatikken trods protester fra universiteter og hendes konservative partifæller som finansminister Philip Hammond og den tidligere finansminister George Osborne.

For den britiske regering kan den seneste opgørelse over nettomigration sætte uønsket fokus på, at den årlige statistiske opgørelse nok har haft meget stor vægt i den politiske debat men reelt ikke giver et præcist billede. Det Nationale Statistikkontor oplyser i forbindelse med statistikken, at både for opgørelsen af immigration og emigration er forskellen i forhold til året før »indenfor den relativt store statistiske usikkerhed«.

Tallene bygger i høj grad på stikprøver i lufthavne, havne og tunnelen til Frankrig, hvor ind- og udrejsende bliver spurgt om deres planer for hvor længe, at de forventer at blive, og om de vil komme tilbage. Det skyldes blandt andet, at Storbritannien ikke har et personregister. Ifølge Financial Times er det i øvrige EU-lande kun Cypern, der også støtter sig til passager-stikprøver for at opgøre immigration.

Det er til gengæld et målbart samt et mere og mere presserende faktum i den britiske immigrationsdebat, at der siden juni har været en meget stor stigning i EU-borgere, der søger opholdstilladelse eller statsborgerskab i Storbritannien, og mange støder ind i problemer, der øger bekymringen for, om de kan blive.

»Jeg har boet her i 17 år, og min italienske mand har boet her i 24 år, og vi har to teenagere, der er født og opvokset i London, men jeg tror ikke, at jeg kan få opholdstilladelse,« siger finnen Soile Pietikainen, der står for den igangværende »Nordic London Festival« og har sat fokus på nordiske statsborgeres status efter Brexit.

»Der er en række krav, som man skal opfylde, og jeg har som projektansat på universiteter ikke haft en tilstrækkelig lang, sammenhængende periode med fastansættelse.«

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien