FAKTA: Strafpåstanden mod Marius Borg Høiby
Voldtægter, vold og seksuelt krænkende adfærd er nogle af de forhold, som Marius Borg Høiby er tiltalt for.

Voldtægter, vold og seksuelt krænkende adfærd er nogle af de forhold, som Marius Borg Høiby er tiltalt for.

Anklagemyndigheden kræver syv år og syv måneders fængsel for i alt 39 forhold mod kronprinsessesønnen Marius Borg Høiby.
Få et overblik over de punkter i tiltalen, der danner grundlag for strafpåstanden.
* Fire voldtægter af fire kvinder.
* Mishandling i nære relationer.
* Groft brud på narkotikalovgivning.
* Vold.
* Et tilfælde af det, der i den norske straffelov kaldes kropskrænkelse. Kropskrænkelse er at udøve vold eller på anden måde udsætte en person for en fysisk krænkelse.
* Et tilfælde af grov kropskrænkelse.
* Trusler.
* Seks tilfælde af hensynsløs adfærd.
* To tilfælde af at have forvoldt skade på en andens ejendom.
* Seks tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.
* Fire tilfælde af brud på kontaktforbud.
* Hindring af tjenestemand.
* Brud på identifikationspligten.
* En række brud på trafiklovgivning.
* Anklager kræver derudover Høiby idømt kontaktforbud mod den såkaldte Frogner-kvinde, som ikke må omtales med navn. Tre mobiltelefoner kræves også inddraget.
* Anklager kræver også, at Høiby frakendes førerretten i to år.
* Høiby nægter sig skyldig i de mest alvorlige anklager, herunder det ene tilfælde af voldtægt med samleje og tre voldtægter uden samleje. Han nægter sig også skyldig i mishandling i nære relationer.
* Han har blandt andet erkendt skyld i kropskrænkelse og brud på trafik- og narkotikalovgivning.
Kilder: NTB, VG.
/ritzau/