FAKTA: Sådan burde EU's kvotehandel med CO2 virke

Det skulle gøre grøn omstilling billigst mulig. Men EU's handel med CO2-kvoter fungerer ikke. Se her hvorfor.

Handel med CO2-kvoter i EU-landene skulle gøre den grønne omstilling billigere. Men det virker ikke. Reuters/David Gray Fold sammen
Læs mere

Verdens lande vedtog i Paris i 2015 at forsøge at holde den globale opvarmning under 1,5-2 grader. En hjørnesten i Europas kamp for at begrænse klimaforandringer skulle være omsættelige kvoter af CO2.

* I 2008 indledte EU handel med klimakvoter mellem virksomheder, kraftværker og lande, kaldet ETS (Emissions Trading System). En kvote repræsenterer ét ton CO2.

* Kvotehandlen dækker flere end 11.000 energitunge industrier og kraftværker i de 28 EU-lande. Cirka 45 procent af CO2-udledningen i EU er omfattet.

* Systemet skal skære i udledning af drivhusgasser ved hjælp af markedskræfterne. Filosofien er at nedbringe CO2-udslippet, hvor det er billigst.

* Kvotehandlen skal samtidig skubbe på den grønne omlægning af Europas energisystemer, så det kan betale sig at investere i vindmøller, solceller og anden ren energi.

* Virksomhederne får en bestemt mængde gratis CO2-kvoter og skal købe resten på auktion. De, der sparer energi, får overskud af kvoter og kan sælge til andre.

* For at systemet kan virke, skal der år for år være stadigt færre kvoter, så CO2-prisen forbliver høj.

* Kvotehandlen skranter imidlertid, fordi EU-landene har givet deres egne industrier alt for mange gratiskvoter. Også finanskrisen og klimakreditter fra tredjeverdenslande har fået CO2-prisen til at styrtdykke.

* Der er i øjeblikket omkring to milliarder overskydende kvoter, som ikke bruges. Det presser prisen i bund.

* For at undgå systemets kollaps og få prisen op iværksatte EU-Kommissionen i 2013 en redningsaktion. 900 millioner kvoter blev midlertidigt taget ud af markedet indtil 2019.

* Kvoteprisen er dog stadig meget lav - 5-6 euro imod de forventede 20-40 euro per ton.

Kilde: EU-Kommissionen, Dansk Energi m.fl.

/ritzau/