Tidligt fredag åbnede de første valgsteder i Rusland, hvilket markerede starten på et tre dage langt valg i landet. Søndag er således den sidste dag.

Her ventes valget at fortsætte frem til klokken 20 dansk tid.

Parlamentsvalget er det første, siden russiske styrker rykkede ind i Ukraine i februar 2022 og påbegyndte en over fire år lang krig.

Kreml styrer de russiske valg og hele det politiske system med hård hånd, og det er forbudt at kritisere krigen i Ukraine.

Partiet Forenet Rusland ventes at bevare størstedelen af de 450 pladser i Dumaen, der er underhuset i det russiske parlament.

VALGSYSTEMET:

* Vælgerne skal vælge alle 450 medlemmer af det russiske parlaments underhus, Dumaen, til en fem år lang periode. Der var sidst parlamentsvalg i 2021.

* Sammen med parlamentets overhus, Føderationsrådet, udgør Dumaen Ruslands føderale forsamling. Føderationsrådets medlemmer består af to repræsentanter fra hver af de over 80 russiske føderale enheder.

* Halvdelen af pladserne i Dumaen fordeles via en landsdækkende partiliste. De øvrige 225 vælges ved at stemme direkte på en kandidat.

* I 2024 var der præsidentvalg i landet, hvor den russiske præsident, Vladimir Putin, genvandt magten med over 88 procent af stemmerne. Præsidenten vælges i seks år ad gangen.

PARTIER:

* Forenet Rusland, som støtter Putin, ventes at vinde valget.

* En måling fra det statslige målingsinstitut VTsIOM viste i slutningen af august, at Forenet Rusland førte markant foran de andre partier med 37 procent opbakning blandt de adspurgte. Kommunistpartiet fulgte efter med 11,6 procent.

* Forenet Rusland har i øjeblikket 310 pladser i Dumaen og skal vinde mindst 300 for at bevare muligheden for at gennemføre forfatningsændringer uden støtte fra andre partier.

* De fire øvrige partier, der forventes at komme i Dumaen igen, støtter i det store og hele krigen. Partierne har en tendens til at stemme sammen med Forenet Rusland.

* Det drejer sig om partierne Kommunistpartiet, det ultranationalistiske Ruslands Liberaldemokratiske Parti (LDPR), Et Retfærdigt Rusland og Nye Mennesker.

OPPOSITION:

* Højesteret har udelukket det liberale parti Jabloko fra at deltage i partilisteafstemningen. Dermed er det eneste registrerede politiske parti, der modsætter sig Ruslands krig i Ukraine, sat ud af spillet.

* Nogle Jabloko-kandidater stiller stadig op, da afgørelsen ikke gælder for enkelte kandidater, men det ses som usandsynligt, at de vinder nogen pladser.

* En række andre oppositionspolitikere er blevet forhindret i at stille op, efter at de er blevet stemplet som "udenlandske agenter".

OBSERVATØRER:

* Ruslands eneste uafhængige, landsdækkende valgovervågningsorganisation, Golos, lukkede i 2025 efter års pres fra myndighederne. Golos har rettet hård kritik mod afviklingen af tidligere valg.

* Rusland har ikke inviteret internationale valgobservatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) til at overvåge det kommende valg. Organisationen består af 57 medlemslande, heriblandt også Danmark.

* Den manglende invitation afspejler ifølge OSCE et mønster, hvor den russiske regering tilsidesætter gennemsigtighed, demokratisk ansvarlighed og retsstatslige principper.

* OSCE har udtalt, at Ruslands politiske system er blevet mere restriktivt siden det seneste parlamentsvalg i 2021.

* De russiske myndigheder har afvist kritikken af valget og udtalt, at afstemningen foregår i overensstemmelse med loven, samt at Ruslands vestlige fjender forsøger at undergrave og forstyrre valget.

UKRAINE:

* Valget afholdes også på Krimhalvøen, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014, og i de russisk-kontrollerede dele af de ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Kilder: Reuters og AFP

RITZAU