Tirsdag går krigen i Ukraine ind i sit femte år.
Der forhandles stadig mellem ukrainske, russiske og amerikanske delegationer. Senest mødtes parterne i Genève i Schweiz i sidste uge.
Læs om forløbet siden krigens start herunder.
* Den 21. februar 2022 anerkender Ruslands præsident, Vladimir Putin, de to separatistregioner i Ukraine - Luhansk og Donetsk - som selvstændige. Prorussiske separatister i regionerne har kæmpet mod den ukrainske hær siden 2014.
* Vestlige efterretningstjenester har i ugevis forinden advaret om, at et angreb fra Rusland vil ske.
* Tidligt den 24. februar 2022 trænger Ruslands hær ind over grænsen til Ukraine. Putin kalder det en særlig militæroperation, der skal "afnazificere" og "demilitarisere" nabolandet.
* Den 25. februar 2022 meddeler Natos daværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, at Nato-alliancen vil støtte Ukraine med våben og fly.
* Den 26. februar 2022 fordømmer EU, USA, Storbritannien og Canada i en fælles udtalelse Ruslands krig mod Ukraine og forpligter sig til sanktioner mod Rusland.
* Den russiske hær rykker hurtigt frem i den sydlige og nordøstlige del af landet, men formår ikke at erobre Ukraines hovedstad, Kyiv, hvorfra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, står i spidsen for forsvaret.
* Den ukrainske hær er godt forberedt på angrebet. Dens artilleri er moderniseret, som det også er tilfældet med Ukraines luftværn efter at være blevet udstyret og trænet af vestlige lande.
* Den sydøstlige havneby Mariupol falder efter en brutal og flere måneder lang belejring. De første forhandlinger, der afholdes i Belarus og Tyrkiet, mislykkes.
* Efter at russiske soldater har forladt Kyivs forstæder, findes ligene af hundredvis af civile, der er blevet henrettet, på gaderne i den nordukrainske by Butja.
* Ukraine anklager den russiske hær for Butja-massakren. Rusland nægter at stå bag. Fundet af de mange lig forårsager international forargelse og udløser de første efterforskninger af mulige krigsforbrydelser.
* Fra sommeren 2022 iværksætter Ukraine en række modoffensiver. Ved hjælp af våbenleverancer fra vestlige allierede generobrer Ukraine dele af den nordøstlige Kharkiv-region og den regionale hovedstad Kherson i syd. Et langt og blodigt slag finder sted i den østlige by Bakhmut, der ligger i ruiner.
* Den 17. marts 2023 udsteder Den Internationale Straffedomstol, ICC, en arrestordre mod Putin for krigsforbrydelser. I arrestordren lyder det, at han ulovligt har deporteret ukrainske børn fra besatte områder i Ukraine til Rusland.
* I juni 2023 står Rusland over for endnu en trussel i form af mytteri i Wagnergruppen, der har kurs mod Moskva, men derefter trækker sig tilbage.
* Wagnergruppens chef, Jevgenij Prigozjin, dør få måneder senere i et flystyrt.
* I sommeren 2023 genoptager Ukraines hær sine indsatser i syd og øst, men formår ikke at gennembore det russiske forsvar.
* Fra februar 2024 genvinder Rusland initiativet på frontlinjen. Trods store tab rykker russerne langsomt, men sikkert frem. Ukraine mangler både mandskab og ammunition.
* I august 2024 krydser den ukrainske hær den russiske grænse og erobrer hundredvis af kvadratkilometer i den vestlige Kursk-region. De fordrives i marts 2025 efter et slag, hvor Rusland får hjælp fra nordkoreanske soldater.
* I januar 2025 vender Donald Trump tilbage som præsident i USA.
* Under et livetransmitteret pressemøde i Det Hvide Hus den 28. februar 2025 truer Trump med at skære i militærhjælpen til Ukraine. Efterfølgende følger måneder med skiftevis kold og varm luft fra USA mod både Rusland og Ukraine.
* I november 2025 løfter Trump sløret for et udkast til en plan for Ukraine, hvori Ruslands vigtigste krav er opfyldt, herunder afståelse af ukrainsk territorium i bytte for sikkerhedsgarantier.
* I mellemtiden udfører Rusland en række angreb, der ødelægger store dele af Ukraines energinetværk og efterlader hundredtusindvis af mennesker uden strøm i vinterens koldeste måneder.
* Som modsvar iværksætter Ukraine angreb på russiske olieraffinaderier.
* Russiske, ukrainske og amerikanske delegationer mødes i januar og februar 2026 for at forhandle en afslutning på krigen.
* Vestlige efterretningstjenester anslår, at flere end 1,2 millioner russiske soldater er blevet dræbt eller såret i krigen. Det er dobbelt så mange som Ukraines tab.
Kilder: AFP, Reuters og Ritzau.
/ritzau/