FAKTA: Præsidenten og Nationalforsamlingen
Et parlament, der er markant uenig med præsident Emmanuel Macron, kan gøre livet svært for præsidenten.

Et parlament, der er markant uenig med præsident Emmanuel Macron, kan gøre livet svært for præsidenten.

Søndag stemmer franskmændene, når anden runde af valget til Nationalforsamlingen finder sted.
Bliv herunder klogere på, hvilken betydning Nationalforsamlingens sammensætning har for præsidenten:
* Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kan få politiske problemer efter søndagens anden runde af valget til parlamentet, som hedder Nationalforsamlingen.
* Frankrigs præsident har en række beføjelser, særlig på det udenrigspolitiske område. Præsidenten er øverstbefalende for de væbnede styrker og kan også forhandle traktater.
* Regeringen dannes på baggrund af flertallet i Nationalforsamlingen med 577 pladser.
* Regeringen har beføjelser indenrigspolitisk.
* Hvis valget ender med en regering, der er lodret uenig med præsidenten, skal regering og præsident finde ud af at samarbejde. Det kaldes "cohabitation" - samliv.
* Det kan indebære, at Macron skal udpege en premierminister, han er dybt uenig med.
* Det kan også betyde, at Macron aftaler noget på et EU-topmøde, som han så skal have regeringen til at godkende og føre ud i livet. Og det vil regeringen måske ikke.
Kilder: Reuters, AFP.
/ritzau/