Søndag stemmer Moldovas indbyggere om, hvem der skal være landets præsident, og om forfatningen skal ændres, så det står som et specifikt mål at blive medlem af EU.

Op til valgdagen er Rusland blevet beskyldt for at forsøge påvirke udfaldet af valget.

Læs mere om Moldova her:

* Moldova ligger i den østlige del af Europa mellem Rumænien og Ukraine.

* Der bor cirka 2,4 millioner mennesker i landet.

* Hovedstaden i Moldova er Chisinau.

* Landets primære sprog er moldovisk, der er en variant af rumænsk. 15 procent af befolkningen taler russisk.

* Landet er 34.000 kvadratkilometer stort, hvilket er omtrent på størrelse med Belgien. Til sammenligning er Danmarks areal næsten 43.000 kvadratkilometer.

* Landets dominerende trosretning er den ortodokse kirke, som op mod 90 procent af befolkningen tilhører.

* Landet var en del af Sovjetunionen frem til 27. august 1991, hvor det proklamerede sin uafhængighed.

* I den østlige del af Moldova ligger udbryderregionen Transnistrien. Området anses internationalt for at være en del af Moldova, men området har reelt været kontrolleret af prorussiske styrker siden tidligt i 1990'erne.

* Moldova blev i 2022 EU kandidatland. Landet er et af ni lande, der har denne status.

Kilder: Den Store Danske.

/ritzau/