Lørdag morgen klokken 07.00 dansk tid tikkede de første meldinger ind om, at først Israel og senere USA har sendt raketter mod Iran.
USA har truet med angreb i den seneste tid, ligesom at USA's udenrigsministerium har givet tilladelse til, at ikke-essentielle ansatte på den amerikanske ambassade i Jerusalem kunne forlade Israel af hensyn til deres sikkerhed.
Her følger en række nedslagspunkter over, hvad der er gået forud for lørdagens angreb:
* Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.
* Israel angreb Irans atomanlæg, og USA hjalp Israel med store bombefly og bomber, der kunne trænge dybt ned i jorden i atomanlæggene.
* Senere sagde USA's præsident, Donald Trump, at Irans atomanlæg var "udslettet" i angrebene. Det er ikke bekræftet af uafhængige kilder. Iran har heller ikke bekræftet det.
* I Iran er regimet i stærk modvind blandt befolkningen.
* Landet er underlagt sanktioner. Der er fattigdom og en høj inflation. I slutningen af december førte det til protester mod regimet. De fortsatte ind i det nye år.
* Trump advarede i den forbindelse regimet mod at slå hårdt ned på protesterne. Menneskeretsgrupper har meldt om tusindvis af døde demonstranter.
* Efter det flyttede USA en flådestyrke til Golfen og truede Iran med angreb.
* USA og Iran forhandler om det iranske atomprogram. USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.
* Senest fredag udtrykte Trump endnu engang utilfredshed med forhandlingerne. USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram, men Iran fastholder, at atomprogrammet udelukkende har fredelige formål.
Kilder: Reuters og AFP.
/ritzau/