Opdateret

FAKTA: Hvem og hvad er Houthi-bevægelsen

USA og Storbritannien har angrebet mål med forbindelse til Houthi-bevægelsen i Yemen.

Houthi-bevægelsen kæmper mod Vesten. Blandt andet ved at angribe skibe i Det Røde Hav. (Arkivfoto). Khaled Abdullah/Reuters

I kølvandet på krigen mellem Israel og Hamas, har Houthi-bevægelsen angrebet internationale skibe i Det Røde Hav.

Natten mellem torsdag og fredag har USA og Storbritannien angrebet mål med forbindelse til Houthi-bevægelsen i Yemen.

Men hvem og hvad er Houthi-bevægelsen?

* Houthierne er en væbnet gruppe fra en undersekt af Yemens shiamuslimske mindretal.

* Houthi-bevægelsen har fået deres navn fra bevægelsens grundlægger, Hussein al Houthi.

* Gruppen blev dannet i 1990'erne for at kæmpe mod - ifølge dem selv - den daværende præsidents Ali Abdullah Salehs korruption.

* Siden 2014 har Houthi-bevægelsen kæmpet en borgerkrig mod Yemens regering.

* Ifølge FN har borgerkrigen forsaget 377.000 dødsfald og fordrevet fire millioner mennesker.

* Houthi-bevægelsen erklærer sig selv som en del af den iransk-ledede modstand mod Israel, USA og Vesten sammen med Hamas og Hizbollah.

* Iran støtter Houthi-bevægelsen.

Kilder: BBC, Wall Street Journal.

/ritzau/