Hollænderne skal endnu engang til valgurnerne onsdag, hvor især boligmangel og indvandring er blandt emner, der interesserer vælgerne.
Læs om valget her.
* Onsdag den 29. oktober er der parlamentsvalg i Holland, som har cirka 17,5 millioner indbyggere.
* Det er tredje gang på under fem år, at Holland afholder valg.
* Højrefløjspolitikeren Geert Wilders' parti, Frihedspartiet (PVV), ser ud til at blive størst med omkring 20 procent af stemmerne.
* PVV's føring snævrer dog ind. Både det kristendemokratiske CDA og tidligere ledende næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans' rødgrønne alliance haler ind i de seneste målinger. De ligger begge til omkring 15 procent af stemmerne.
* Koalitionsregeringen bestående af partier fra midten og højre faldt i juni efter 11 måneder på grund af en strid om indvandringspolitik.
* Der er 150 pladser i parlamentets underhus.
* Wilders vandt det forrige valg i november 2023 med en overraskende stor margin, men måtte opgive sin ambition om at blive premierminister for at danne en regeringskoalition.
* I 2023 kom 15 partier ind i underhuset, og omkring samme antal ventes at komme ind i år. Der er 27 partier på stemmesedlerne.
* Antallet af afgivne stemmer ved valget bliver delt med 150.
* Alle partier, som når over tærsklen - ved seneste valg krævede det lige under 71.000 stemmer - er sikret plads i parlamentet.
* Natos generalsekretær, Mark Rutte, er den hidtil længstsiddende premierminister i Holland og formand for Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD).
* Der er ingen tidsbegrænsning på dannelsen af en koalitionsregering, og partierne kan beslutte at skifte samarbejdspartnere undervejs.
* De sidste tre regeringsdannelser tog over syv måneder. Ruttes seneste koalitionsregering satte rekord med 299 dage fra marts 2021 til januar 2022.
* Den regering kollapsede efter blot to år, hvilket banede vejen for valget i 2023, som Wilders vandt.
Kilder: Reuters, AFP og dpa.
/ritzau/