FAKTA: Her er Theresa Mays 12-punktsplan på vej ud af EU

Premierminister Theresa May har lavet en plan for, hvordan Storbritanniens farvel til EU skal forløbe.

Britain's Prime Minister Theresa May leaves 10 Downing Street, London, January 17, 2017. REUTERS/Neil Hall Fold sammen
Læs mere
Foto: NEIL HALL

London. Storbritanniens premierminister, Theresa May, løfter tirsdag sløret for, hvordan Storbritannien skal gribe sit bebudede farvel til EU an.

Det er formuleret i de følgende 12 punkter:

1. Skabe vished om processen, hvor det er muligt.

2. Tage kontrol over vores egne love.

3. Styrke unionen mellem de fire nationer i Storbritannien: England, Wales, Skotland og Nordirland.

4. Fastholde de åbne grænser mod Irland.

5. Kontrollere antallet af personer, der kommer til Storbritannien fra Europa.

6. Garantere rettighederne for EU-borgere, der bor i Storbritannien og briter, der bor i EU.

7. Beskytte arbejderrettighederne.

8. Forsøge at indgå en omfattende frihandelsaftale med EU.

9. Indgå handelsaftaler med andre lande.

10. Fortsætte med at samarbejde med europæiske partnere inden for videnskab, forskning og teknologi.

11. Samarbejde i kampen mod kriminalitet og terrorisme.

12. Sikre et jævnt og ordnet farvel til EU.

Kilde: Premierministerens Twitter-konto.

/ritzau/