FAKTA: Her er hovedpunkterne i asyl- og migrationspagten
Efter otte års forhandlinger og forberedelser trådte EU's asyl- og migrationspagt fredag i kraft.
Efter otte års forhandlinger og forberedelser trådte EU's asyl- og migrationspagt fredag i kraft.
Fredag trådte EU's asyl- og migrationspagt i kraft og markerer dermed, at EU nu for første gang har fælles regler på området.
Målet med pagten er at mindske antallet af "ulovlige indrejser", fremskynde behandlingen af asylsager og sikre "solidaritet" mellem EU-landene.
Her er hovedpunkterne i pagten:
* EU's migrationspagt består af ti retsakter, der skal gøre asylprocessen i EU mere effektiv, skabe ens regler for screening af personer, der krydser grænser samt sikre en retfærdig fordeling af migranter.
* En forordning om kriser og force majeure har til formål at gøre EU mere forberedt på krisesituationer, hvad angår migranter.
* Med en forordning om screening ved grænserne vil man skabe ensartede regler, når det gælder identificering af tredjelandsstatsborgere ved deres ankomst. Det skal øge sikkerheden i Schengen-området.
* EU vil med Eurodac-forordningen udvikle en fælles database, der indsamler mere nøjagtige og fuldstændige data for at afsløre ulovlige bevægelser.
* En forordning om asylprocedurer skal sikre hurtigere og mere effektive asyl-, tilbagesendelses- og grænseprocedurer.
* EU har oprettet en liste over sikre lande, som ikke giver adgang til asyl i Europa. Det skal sikre, at personer fra de lande hurtigt får afslag på deres asylsag.
* En forordning om asylforvaltning og migrationsstyring skal sammen med oprettelse af en ny solidaritetsmekanisme skabe balance i det nuværende system, hvor nogle få lande står med størstedelen af asylansøgningerne.
* Solidaritetsmekanisme kan blive en af de mest vanskelige dele af pagten. Den første solidaritetspulje opstillede mål om, at EU-landene enten skal tage imod 21.000 migranter fra Italien, Spanien, Grækenland og Cypern. Eller betale 420 millioner euro til disse lande. Eller kombinere de to muligheder.
* Flere EU-lande har dog udelukket at tage imod asylsøgere fra landene på EU's ydre grænse.
* Enkelte lande som Ungarn og Slovakiet har tidligere både udelukket at tage imod personer og udelukket at give finansiel støtte.
Kilde: EU-Kommissionen.
/ritzau/