Et flertal i USA's senat har natten til tirsdag dansk tid stemt for et lovforslag, der skal genåbne landets statsapparat, der har været lukket ned i knap 41 dage.

Lovforslaget skal først stemmes igennem i Repræsentanternes Hus og dernæst underskrives af den amerikanske præsident, Donald Trump, før det er endeligt vedtaget.

Lovforslaget blev stemt igennem med 60 stemmer for og 40 imod. Det var lige præcis nok, da en vedtagelse i Senatet kræver 60 stemmer.

Statsapparatet lukkede ned den 1. oktober, efter at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, inden fristen udløb.

Finansåret løber frem til og med 30. september, så ved midnat lokal tid skulle der senest have været forhandlet en ny budgetaftale på plads.

Det lykkedes ikke, og siden har de to partier forhandlet om en aftale, der så blev stemt igennem i Kongressens ene kammer natten til tirsdag.

Budgetkriser og nedlukninger er ikke et ukendt fænomen i USA, og de er blevet en tilbagevendende del af amerikansk politik i løbet af de sidste 50 år.

* 22 gange i amerikansk historie har en budgetkrise ført til en hel eller delvis nedlukning.

* Nedlukningen betyder, at offentligt ansatte ikke får løn. Nogle af disse skal møde på arbejde alligevel. Det gælder blandt andet ansatte i militæret og flyveledere.

* Udbetalingen af sociale ydelser og studiestøtte fortsætter, men ansøgningerne kan blive forsinket.

* I sundhedsministeriet sendes 32.000 af knap 80.000 ansatte hjem.

* Før den nuværende nedlukning var det også Trump, der havde rekorden for den længste nedlukning. Den fandt sted i 2019 under hans første præsidentperiode og varede 35 dage. Det er også den seneste. Her blev 340.000 ud af 800.000 ansatte sendt hjem.

* Før Trump var det demokraten Bill Clinton, der havde rekorden i 1995. Den varede i mere end tre uger.

* I Jimmy Carters præsidentperiode fra 1977 til 1981 var der hele seks nedlukninger, der varede mellem 8 og 17 dage.

* Der har været i alt fire nedlukninger under Trump. I januar 2018 lukkede dele af regeringen i tre dage. Måneden efter skete det igen, dog kun i én dag.

Kilder: The Washington Post, AP, DR, NBC News.

/ritzau/