Ifølge Israels premierminister Benjamin Netanyahu er der tegn på, at Irans øverste leder, 86-årige ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i forbindelse med et angreb på hans embedsbolig. Iran afviser dog, at det er tilfældet.

* Ayatollah Ali Hosseini Khamenei er født i byen Mashad 19. april 1939.

* Han har været Irans øverste leder - rahbar-e mo'azzam - siden ayatollah Ruhollah Khomeini døde i 1989.

* Irans grundlov gør landets øverste leder til øverste myndighed på alle samfundsområder.

* Khamenei kontrollerer alle nøgleinstitutioner som retsvæsen, politi, hæren og medierne.

* Den øverste leder kan underkende alle beslutninger taget af det politiske system. Det gælder beslutninger taget af præsidenten og Nationalforsamlingen.

* Khamenei blev i starten regnet for relativt moderat.

* Han var i starten kritisk i forhold til at føre en antiamerikansk linje og støttede forhandlinger med USA.

* Forhandlinger førte i 2015 til atomaftalen, hvor Iran til gengæld for sanktionslettelser tillod inspektioner af landets atomprogram.

* I sin første præsidentperiode trak præsident Donald Trump USA fra atomaftalen i 2018.

* Iran har under Khamenei støttet Hizbollah-militsen i Libanon, Houthi-militsen i Yemen, præsident Bashar al-Assads regime i Syrien, Hamas, samt flere militsgrupper i Irak og Syrien.

Kilder: Reuters og NTB.

/ritzau/