Fakelaki-statens forfald

Grækerne har langt fra stoppet »fakelaki«-breve med bestikkelse, som er en afgørende årsag til Grækenlands økonomiske morads. Penge under bordet til læger menes at være steget med milliardbeløb.

ATHEN: Det var lige her, på det historiske hospital Evangelismos i det centrale Athen, at den 60-årige hjertelæge Anthony Tsouka blev anholdt efter endnu en græsk skandalesag om pengeafpresning af en patient.

En sådan brændende varm sommerdag i Athen synes alt på overfladen ellers at fungere helt normalt på sygehuset, der blev etableret af Dronning Olga tilbage i 1800-tallet og i dag er et af de ældste offentlige hospitaler i Grækenland. Patienter bliver denne dag skubbet rundt i sygesenge på de lange gange, mens andre patienter hygger sig med deres familie i besøgsstuerne.

Men da en 67-årig pensionist sidste år blev hasteindlagt på hospitalet, nåede han aldrig dertil. Han døde få timer efter sin hjerteoperation. Efter et hjerteanfald blev han angiveligt nægtet operation i 18 dage. Forinden var pensionisten gået i pressen, hvor han anklagede hjertelægen for at være en »simpel pengeafpresser«. Lægen havde afkrævet ham 1.500 euro for at blive opereret, fortalte han, og først efter forhandling blev beløbet sat ned til 500 euro. Men for sent. Efter hans død meldte familien sagen til politiet, og den græske sundhedsminister skred til omgående suspendering af den højtprofilerede hjertelæge, der også var afdelingsdirektør på sygehuset.

24-årige George har været mere heldig. Den unge fyr sidder på hovedtrappen ind til hospitalet og ruller sig en smøg og glæder sig over, at hjerteoperationen af hans mor er gået godt. Men han taler samtidig om, hvordan »korruption har ødelagt vores land«.

»Heldigvis oplevede jeg dog ikke, at lægerne afkrævede mig penge for, at de skulle operere min mor. Det ville jeg simpelthen ikke have kunnet klare.«

Læs også: Her er eurogruppens 12 krav til Grækenland

Korruption afgørende for morads

Men selv om George slap for at betale »fakelaki«, hvilket betyder »små breve« og er slang for bestikkelse, fortsætter traditionen ufortrødent i Grækenland, selv om kulturen med bestikkelse er en af de afgørende grunde til landets økonomiske morads.

De seneste år har det ellers været en udbredt opfattelse, at den finansielle og økonomiske krise i Grækenland havde reduceret omfanget af bestikkelse. Det nåede en undersøgelse fra Transparancy International, der ser Grækenland som det mest korrupte land i Europa, også frem til for et par år siden.

Tidligere undersøgelser fra Grækenlands offentlige vagthund for antikorruption har også peget på, at omfanget af bestikkelse faldt fra 787 mio. euro i 2009 til 420 mio. euro i 2012.

Men ifølge Ioannis Kyriopoulos, professor for sundhedsøkonomi på Den Nationale Skole for Offentlig Sundhed i Athen, er betalinger med penge under bordet til læger i det offentlige og private steget med 300 mio. euro – langt over to mia. kroner – mellem 2009 og 2014. Betalinger er dels betalt uformelt som fakelaki og mere formelt som overbetalinger på private klinikker.

Afsløringen af det voksende beløb udspringer af en undersøgelse, som det nationale statistikkontor, ELSTAT, har lavet af græske familiers budget.

»Folk har betalt mere for besøg hos læger siden krisens begyndelse, selv om tallene viser, at den enkelte husstands forbrug på hospitaler er gået ned,« lyder det fra professoren.

»Fakelaki er dybt rodfæstet i Grækenland, og trods krisen synes det nu blot at være blevet endnu værre,« siger Kristina Tremonti til Berlingske.

Kristina Tremonti blev som ung student kendt i 2012 efter at have lavet hjemmesiden »Edosa Fakelaki«, der betyder »Jeg betalte bestikkelse«, i et forsøg på at få borgere til at gå i krig mod afpresning ved anonymt at rapportere sager med korruption. Tusindvis af grækere har fortalt deres historier på hjemmesiden.

»Tidligere talte folk ikke højt om fakelaki. Det gør de nu på grund af krisen. De vil gerne bekæmpe korruptionen, men de føler sig fortsat ekstremt magtesløse. For folk ved, at de risikerer ikke at blive behandlet på sygehuset, ikke at få deres kørekort, ikke at få lov til at udbygge deres hus eller ikke at få lov til at have en forretning, hvis de ikke betaler bestikkelse.«

Læs også* EU-dokument: Sådan skal Grækenland reformeres

Flere lærere end elever

For fem år siden, da Europa begyndte at blive klar over, hvor dyb krisen i Grækenland i virkeligheden var, blev såvel fakelaki som »rousfeti« udråbt til at være de to væsentligste synder.

Rousfeti er politiske vennetjenester, hvilket dækker over alt fra at købe stemmer, over at ansætte alt for mange – og ikke mindst venner og familie – i den offentlige sektor til, at politikere forgylder sig selv med alt fra fede bonusser til ulovlig returkommission.

Politikerne gav hvert år sig selv 16 måneders løn, mens alt sejlede, herunder skatteopkrævning og udbetalinger af pensioner.

Den største græske pensionsfond havde på et årti udbetalt 60 mia. kr. til afdøde. I skolerne var der ansat så mange lærere, at der var steder, som viste sig at have flere lærere end elever. Og tusindvis af borgere blev afsløret i at have fræset rundt i luksuriøse firehjulstrækkere og sportsvogne, mens de slap af sted med at indberette årsindkomster på omkring 100.000 kr.

Et studie foretaget allerede i 2010 af den Washington-baserede institution Brookings fandt frem til, at bestikkelse og anden offentlig korruption ikke blot bidrog til landets galopperende gæld, men hvert år kostede den græske stat gennemsnitligt otte procent af dens bruttonationalprodukt svarende til 20 mia. euro.

»Vores grundlæggende problem er systematisk korruption,« lød det ærligt fra George Papandreou, efter at han med PASOK havde vundet regeringsmagten i 2009.

Men sandheden var, at såvel hans socialdemokratiske parti som hans konservative modpart, der skiftevis havde siddet ved magten siden afslutningen på militærdiktaturet i 1974, i lige høj grad bar ansvaret for at have kørt landet i sænk.

Selv om såvel Papandreou som premierministrene efter ham har forsikret et opgør med korruptionen, er der ikke for alvor sket noget. På et tidspunkt forsøgte myndighederne at presse borgerne til at betale den ejendomsskat, som de undlod at betale, ved at sætte den på elregningen. På den måde kunne myndighederne slukke for strømmen, hvis den samlede regning for ejendomsskat og el ikke blev betalt.

Men korruptionen er ikke fjernet, den er for rodfæstet – eller som Stavros Katsios, en græsk professor i økonomisk kriminalitet, har sagt:

»Problemets kerne er, at vi ikke har en kultur i det civile samfund. I Grækenland er det at overholde reglerne et spørgsmål om vanære. Du vil blive udråbt som stupid, hvis du følger reglerne.«

Læs også: Bagsiden af tragedien: Tak for feta

Eurolandene vil have handling

Men netop dette er, hvad Europa vil sikre – at reglerne bliver overholdt, og at den græske stat sikrer skatteopkrævning, reformerer og bekæmper korruption, før der udbetales mere i lån til Grækenland.

Eurolandene vil ikke bare have ord, men handling, for at lade flere af deres skatteyderes penge flyde til Athen. Tålmodigheden har derfor også været spændt til bristepunktet de seneste par uger.

24-årige George forstår det så udmærket. Selv om han selv politisk hører til på venstrefløjen og støtter den venstreorienterede premierminister Alexis Tsipras, tror han heller ikke på, at Tsipras gør den store forskel, hvad angår at komme vennetjenester og korruption til livs.

»Jeg tror ikke på, at jeg kan får et job her, fordi jeg ikke har de rigtige familiære forbindelser. Så når jeg er færdig med min universitetsuddannelse, vil jeg prøve lykken i Storbritannien,« siger George og tilføjer om korruptionen:

»I det mindste skulle jeg ikke betale fakelaki for min mor på sygehuset.«

Læs også: »Siden 2009 er vores liv fuldstændig ændret«