Fagligt aktive dræbes i Colombia

Det er med livet som indsats, når arbejdere i Colombia engagerer sig fagligt. Hvert år mister et tocifret antal fagforeningsfolk livet i det latinamerikanske land.

Den tidligere colombianske senator - nuværende oppositionspolitiker og fredsforkæmper - Piedad Cordoba kæmper en kamp for, at colombianerne kan engagere sig i fagforbund - uden at blive slået ihjel for det. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIGUEL ROJO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske sommer var i høj grad præget af konflikten mellem Restaurant Vejlegården og fagforbund 3F. Det mundede ikke blot ud i uenigheder, men også i trusler på livet. Langt værre ser det dog ud, når man vender blikket mod det faglige arbejde i Colombia. Her er det alment kendt, at forholdene for fagligt aktive er ringe, og ifølge Piedad Córdoba, en betydningsfuld oppositionspolitiker og fredsforkæmper, forsøger eliten at blokere for forbedringer på arbejdsmarkedet ved at umuliggøre fagforbundenes arbejde.

Drister colombianerne sig alligevel til at engagere sig fagligt, er det med livet som indsats. Senest har fagforeningsformanden Eli Arias Saenz betalt den højeste pris i kampen mod social dumping og for bedre vilkår: Han blev slået ihjel lørdag.

- Der er en tilstand af total angst og en mistænkeliggørelse af dem, der deltager. Men vi bliver ved, fordi det er så vigtigt at ændre forholdene, også selv om forsamlingsfriheden, ytringsfriheden og retten til politisk deltagelse har trange kår, siger Piedad Córdoba.

Ifølge foreningen Fagligt Colombia Fokus er næsten 2.700 fagligt aktive colombianere blevet dræbt gennem de seneste 20 år. Og mens regeringen melder om 30 drab i 2011, mener fagforeningerne, at der reelt er tale om 51.

De seneste år er antallet af fagforeningsfolk, der har mistet livet, faldet, men flere kilder, som følger situationen i Colombia tæt, fortæller, at trusselsniveauet til gengæld er steget.

Ole Christensen, der er EU-parlamentariker for Socialdemokraterne, håber, at en kommende frihandelsaftale mellem EU, Colombia og Peru kan være med til at sætte en stopper for de brutale statistikker.

Derfor har han været med til at vedtage en resolution, der stiller krav om, at Colombia skal forbedre en række basale menneskerettigheder, hvis landet vil have en handelsaftale på plads med EU.

- Jeg vil få svært ved at bakke op om en handelsaftale, hvis ikke Colombia sørger for at overholde en række helt basale menneskerettigheder, såsom forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Samtidig er det helt afgørende, at regeringen sørger for at retsforfølge dem, der står bag drabene på de fagligt aktive, siger han.

Piedad Córdoba mener dog ikke, at løsningen på Colombias problemer skal komme udefra. Hun bakker op om, at Europa-Parlamentet stiller krav, men insisterer på, at det er det colombianske folk, der skal være motoren bag forandringerne - og folket ønsker slet ikke en handelsaftale, understreger hun.

- Flertallet af de colombianere, som vil blive påvirket af frihandelsaftalen, er modstandere af den. Man frygter en regulær invasion af europæiske produkter på markedet, hvor man allerede nu er oversvømmet af amerikanske produkter, siger hun.