Fagforeninger: Energi koster nu en månedsløn for nogle lavtlønnede

I 16 EU-lande koster den gennemsnitlige energiregning mere end en månedsløn for lavtlønnede, viser opgørelse.

Energiregningen er uoverkommelig for personer på mindsteløn i nogle EU-lande, mener fælles europæisk sammenslutning af fagforeninger. Fredag ventes klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) at diskutere mulige løsninger med energiministre i Bruxelles (Arkivfoto). Claus Fisker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Demonstrationer mod høje energiregninger. Det er nu et begyndende syn i nogle europæiske lande.

Nu sætter den største europæiske organisation for fagforeninger, European Trade Union Confederation (ETUC), tal på udviklingen i energipriser i forhold til lønninger.

Opgørelsen er led i fagforeningernes kamp for bedre løn eller kompensation til deres medlemmer. Den skal dermed behandles som sådan. Men tendensen er tydelig, mener ETUC's vicegeneralsekretær Esther Lynch.

»Millioner af arbejdere havde allerede svært ved at betale deres regninger før krisen. Nu bliver de bedt om at betale høje energiomkostninger med lønninger, som falder i værdi,« siger hun.

ETUC er fællesorganisation for 89 fagforeninger over hele Europa.

Ifølge opgørelsen fra ETUC rammer energipriserne særligt hårdt i 16 EU-lande. Her er minimumslønnen særlig lav – eller energiomkostningerne særligt høje.

Det betyder ifølge ETUC, at det koster en person på minimumsløn en hel månedslån eller mere at betale den årlige gennemsnitlige energiregning for en husstand i landet.

»Disse priser er simpelthen uoverkommelige for millioner af mennesker,« siger Ester Lynch.

Særlig hårdt ramt er Slovakiet, Grækenland, Tjekkiet og Italien.

Men også store EU-lande som Frankrig og Tyskland er på ETUC's liste over lande, hvor en måneds minimumsløn ikke kan betale den gennemsnitlige årlige energiregning.

En svaghed ved undersøgelsen er, at den bruger den gennemsnitlige energiregning for en husstand. Dermed kan regningen for personer på minimumsløn måske være mindre, hvis de eksempelvis bor i et mindre hus eller lejlighed.

Men i Bruxelles er man ikke i tvivl om, at problemet er reelt. Selvom det kan være svært præcist at beskrive omfanget.

Opgørelsen fra de europæiske fagforeninger kommer forud for, at klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) fredag ekstraordinært skal mødes med energiministrene fra andre EU-lande i Bruxelles.

Mødet kommer på et tidspunkt, hvor flere lande frygter optøjer, hvis ikke priserne bringes under kontrol.

Derfor arbejder EU-Kommissionen nu tæt sammen med EU-landene for at forberede politiske beslutninger, som kan afhjælpe de høje priser.

Ifølge et foreløbigt papir, som netmediet Politico har set, overvejes det blandt andet at indføre prislofter for energi for at beskytte husholdninger og virksomheder.

Det overvejes også at adskille priserne på elektricitet og gas, som er koblet sammen i EUs fælles marked for elektricitet.

Det betyder, at prisen på elektricitet i EU i dag kan stige, hvis Rusland eksempelvis skærer i gasleverancerne til EU og dermed får prisen på gas til at stige.

Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvad EU-landene kan blive enige om. Politiske indgreb i EUs elektricitetsmarked er følsomme.

Den fælles europæiske branchesammenslutning Eurelectric er bekymret for, at politikerne med store indgreb kan ende med at forvride markedet og skræmme investorer.

Eurelectric taler i stedet for midlertidig økonomisk kompensation til berørte.

/ritzau/