Fagbevægelsens mand styrer mod statsministeriet i Sverige

Selvom de svenske socialdemokrater står til at få et lunket valg, ser partileder Stefan Lövfen ud til at vælte den borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt. Men kun fordi ingen af de borgerlige partier vil samarbejde med det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna, som sandsynligvis kunne sikre fire år mere med magten.

Foto: 10300 Maja Suslin / TT. Stefan Löfven.
Læs mere
Fold sammen

SVERIGE: Efter en for Sverige temmelig lang periode med en borgerlig regering, tyder meningsmålingerne på, at magten efter otte år vender tilbage på socialdemokratiske hænder, når svenskerne søndag skal sammensætte Riksdagen.

Dermed kan statsministeren hinsidan komme til at hedde Stefan Lövfen: Partilederen, der ikke selv sidder i Riksdagen, men som er skolet i fagbevægelsen:

»Nogle kalder ham kedelig, men man ved, hvad han står for: Han er socialiseret ind i den svenske arbejderbevægelse. Partiet vidste, at hvis de ville genvinde regeringsmagten, måtte man have støtte fra fagbevægelsen,« siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Hvis Stefan Lövfen bliver statsminister, kan det ikke tilskrives en socialdemokratisk fremgang. Partiet står til at få lidt over 30 procent af stemmerne, det samme resultat som ved det historisk dårlige valg i 2010. Til gengæld ser den svenske pendant til Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterna, ud til at fordoble deres stemmeandel til op mod 12 procent, og det er en fordel for Lövfen. Den konservative statsminister, Fredrik Reinfeldt, og de fire borgerlige regeringspartier vil nemlig ikke samarbejde med de indvandrerkritiske politikere fra Sverigedemokraterna - heller ikke selvom det kunne sikre dem regeringsmagten. Dermed er det ikke Socialdemokraterna, der vinder sejren - det er de andre, der taber den, vurderer historiker og ekspert i svensk politik Lars Hovbakke Sørensen:

»Partierne regner simpelthen uden om Sverigedemokraterna, og uden dem i regnestykket ser Stefan Lövfen ud til at få den største gruppe.«

Selvom det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna holdes ude af varmen, er det for første gang lykkedes dem at gøre udlændingepolitikken til en del af valgkampen i et Sverige, der traditionelt set har ført en »åbne arme-politik« over for flygtninge.

»Alle partier ud over Sverigedemokraterna er enige om den meget åbne udlændingepolitik, og derfor har det aldrig for alvor været et emne i valgkampen. Men der er en voksende utilfredshed i befolkningen over, at man ikke må diskutere udlændingespørgsmålet, og derfor er det trængt ind i debatten,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Foruden spørgsmålet om prisen for den massive indvandring har valgkampen koncentreret sig om krisens efterdønninger og den relativt høje arbejdsløshed på otte procent. Valgkampen har haft mange paralleller til den danske valgkamp i 2011, hvor de blå partier har fristet med skattelettelser, mens de røde har prædiket velfærd, vurderer Lars Hovbakke Sørensen. Stefan Lövfens går til valg på at sikre fuld beskæftigelse.

»Han trækker tråde tilbage til 80’erne og den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvor arbejdsløsheden ikke kom over tre procent, selvom mange andre lande havde store problemer,« siger Henning Jørgensen.

Riksdagens 349 pladser skal fordeles mellem den rød-grønne alliance af Socialdemokraterna, Miljöpartiet de Gröna og Vänsterpartiet og så de fire nuværende borgerlige regeringspartier Moderaterna, Folkpartiet Liberalerna, Centerpartiet og Kristdemokraterna. Dertil kommer Sverigedemokraterna, som ingen synes at ville lege med.