Færre flygtninge og migranter på Middelhavet

I juli tog godt 11.000 migranter og flygtninge turen over Middelhavet til Italien. Det er en halvering i forhold til juni og maj og langt færre end i sommermånederne sidste år.

En migrant/flygtning får varmen efter en redningsaktion foretaget af Læger Uden Grænsers skib Vos Prudence i Middelhavet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Mens tallet for nyankomne migranter og flygtninge i Italien er vokset hver eneste måned hele året, er der - til overraskelse for mange - sket et skarpt fald i juli.

Det viser en opgørelse fra det italienske indenrigsministerium.

I hele juli modtog Italien i runde tal 11.000 migranter/flygtninge, der har taget turen i overfyldte både fra den libyske kyst.

Til sammenligning var antallet i juni og maj henholdsvis 23.694 og 23.092, mens der i april også kom flere over Middelhavet end i juli – nemlig 12.943.

Også i forhold til juli måned sidste år er antallet af nye migranter og flygtninge stærkt reduceret. I juli 2016 nåede tæt på 24.000 personer frem til Italien – altså over dobbelt så mange som i juli i år.

De italienske myndigheder glæder sig over det markante fald i juli, og noterer sig, at tendensen indtil videre synes at holde i august. Men den italienske regering, der stort set står med hele migrations-udfordringen alene, fordi de andre EU-lande ikke for alvor er med på en byrdefordeling, understreger, at kampen mod menneskeflugten over Middelhavet stadig ikke vundet.

Ingen enkel forklaring

 

Der er da heller ingen enkle forklaringer på det opsigtsvækkende fald i migrationen i juli måned. Men der er flere forskellige tiltag, som samlet set kan begrunde, hvorfor der er sket en reduktion midt i højsæsonen for migrant- og flygtningebåde på Middelhavet.

Først og fremmest er den libyske kystvagt kommet i arbejdstøjet siden først på sommeren. Alene i de seneste uger har den libyske kystvagt standset både med omkring 10.000 migranter og flygtninge, der er sendt tilbage til Libyen.

Samtidig kan EU's beslutning om at kontrollere de humanitære organisationers redningsaktioner i havet ud for Middelhavet have lagt en dæmper på strømmen af mennesker med mod på at betale en formue for en usikker overfart i en overfyldt gummibåd.

De libyske stammer

 

En tredje faktor kan være den aftale, som Italien har indgået med stammerne i den sydlige del af Libyen. Aftalen indebærer, at stammerne kontrollerer grænsen langs nabolandet mod syd, Niger, som tjener som vigtigste transitland for migranter og flygtninge fra hele Vestafrika.

I hvert fald pegede IOM – FNs organisation for migration – allerede i april på, at strømmen af migranter og flygtninge, der tager turen via Niger over Sahara til Libyen er aftaget. Det er stadig tilfældet, og det tilskrives de noget-for-noget aftaler, som Italien og EU har indgået med Niger:

Styret i Niger får økonomisk bistand, hvis de slår ned på den omfattende menneskesmugling, der sker i landet.

IOM arbejder sideløbende på at bistå migranter, der gerne vil vende hjem – fra Niger eller Libyen – i stedet for at fortsætte turen mod Europa.

Alene i Libyen er målet i 2017 at assistere op mod 12.000 med frivillig tilbagevenden til eget fædreland.

Nigerianerne topper

 

Ligesom i første halvår af 2016 udgør nigerianerne også i år indtil videre den største gruppe, der når frem til Italien. Men nigerianernes antal er faldet, og det samme gælder antallet fra Sudan og Gambia. Antallet af eritreanere er stort set halveret, og det har en særlig betydning, da eritreanerne stort set alle får asyl i modsætning til folk fra landene i Vestafrika.

Især migranter/flygtninge fra Bangladesh og Marokko er der kommet flere af i første halvår af 2017 sammenlignet med tilsvarende periode i fjor.

Antallet af bangladeshere er næsten tredobblet til 8647, mens der i år er kommet 4632 fra Marokko mod 1615 i samme periode i fjor.