Fødselsraterne i hele EU er faldende.
Og nu skriver Der Spiegel, at antallet af børn, som en gennemsnitlig tysk kvinde føder, er faldet igen.
Fødselsraten i EUs største økonomi var i 2024 nede på 1,35.
Det er et fald på yderligere to procent i forhold til året før – men dog et mindre procentuelt fald, end man så i 2023 og 2022, hvor det var på henholdsvis syv og otte procent.
OECD vurderer, at fødselsraten i et givent land skal være på omtrent 2,1 børn pr. kvinde for at opretholde et stabilt befolkningstal, såfremt der ikke sker indvandring, og landet ikke har eksempelvis høj børnedødelighed eller overdødelighed i det hele taget.
I 2023 havde Bulgarien (1,81) den højeste fødselsrate blandt EU-landene, mens Malta (1,06) og Spanien (1,12) lå nederst. Danmark ligger i den højere ende med en fødselsrate på 1,50.
Lavere fødselsrater uden immigration af arbejdskraft kan skabe et pres på statsfinanserne, idet der i en sådan situation er færre på arbejdsmarkedet til at finansiere eksempelvis sundhedsvæsen, ældrepleje og statslige pensioner.
Omvendt er en mindre befolkning på verdensplan mere nænsom ved naturen, ligesom der også kan være et argument for, at man får en større bid af Jordens ressourcekage, når man er færre om at dele den.
I denne økonomi?
Ifølge de seneste tal fra Eurostat, EUs statistikorgan, så var fødselsraten i hele EU på 1,38 i 2023, hvilket var et heftigt fald på 5,5 procent fra 2022, hvor raten var på 1,46.
I reelle tal blev der født 3,67 millioner børn i EU i 2023, mens der i 2022 blev født 3,88 millioner børn.
Fødselsraterne i Europa er blevet stadig lavere siden 1960erne, blandt andet i takt med stigende velstand, større valgfrihed og forbedringer i ligestillingen.
Faldet kan dog være accelereret på grund af bekymringer over klimaforandringer, politisk usikkerhed, jobusikkerhed, covid-pandemien og en heftig inflationskrise, påpegede Financial Times i december 2024.
»Unge har større vanskeligheder end tidligere med at etablere sig på arbejdsmarkedet og boligmarkedet og måske også på datingmarkedet. Det er en del af historien, der er ret klar,« sagde Willem Adema, seniorøkonom i OECD, til mediet.
Og tanken om at få børn for at afhjælpe en mulig fremtidig mangel på arbejdskraft er måske heller ikke det, der vægter højest, når unge mennesker overvejer at kaste sig ud i forældreskabet.
