Færøerne tjener tykt på sildefangst trods EU-sanktioner

EU ventes onsdag at vedtage sanktioner, der skal straffe Færøerne for at hæve sildekvoterne. Øgruppen kan alene i år tjene over 200 millioner kroner ekstra på sild efter sin kvoteforøgelse, vurderer forening for danske fiskefartøjer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU: En strid mellem EU og Færøerne ventes onsdag at nå sin foreløbige kulmination. Og indsatserne i striden er intet mindre end anseelige pengesummer, bæredygtigt fiskeri og det danske rigsfællesskab, skriver Politiken.

Et stort flertal ventes på et møde i EUs fiskerikomité onsdag at trumfe Danmark, der som et af meget få medlemslande har argumenteret mod at straffe Færøerne med sanktioner, fordi øgruppen har tredoblet kvoterne for fangsten af sild.

Europa-Kommissionen foreslår blandt andet at forbyde import af sild og makrel samt at udelukke fartøjer med de to slags fisk fra at lægge til i EUs havne - hvilket kan få »betydelige« konsekvenser for den færøske økonomi, fremgår det af et grundnotat til Folketingets Europaudvalg.

Den færøske fiskeriminister, Jacob Vestergaard, regner med, at sanktionerne risikerer at koste øgruppen et tocifret millionbeløb, skriver Politiken.

Det er imidlertid et greb i lommen i sammenligning med den ekstra indtægt, de øgede kvoter kan indbringe i løbet af året, påpeger Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der repræsenterer de største fiskefartøjer herhjemme og er modpart i sagen. Organisationens beregninger viser i et groft overslag, »at alene den ekstra fangst af sild i år kan give en indtægt på over 200 millioner kroner,« siger direktør Esben Sverdrup-Jensen til Politiken.

På Færøerne kalder fiskeriminister Jacob Vestergaard regnestykket for et »rimeligt overslag«.

»Et overslag på 200 millioner kroner, ja, det kan det godt være, men man ved det ikke på nuværende tidspunkt. Selvfølgelig er det vores målsætning at fange flere fisk og få større eksportværdi ud af det. Det er da helt klart,« siger han, og lufter samtidig muligheden for at besvare sanktionerne ved at øge kvoterne yderligere:

»Det er ikke unormalt, at man kompenserer over for sådan nogle tiltag fra EU ved at forhøje de kvoter, man diskuterer. Det er en af mulighederne«.

Sagen eskalerede i januar, da de øvrige kystlande afslog færingernes krav om forhøjede kvoter og indgik en aftale uden om Færøerne, der siden tredoblede kvoten af egen kraft med den begrundelse, at der er flere sild i havet omkring Færøerne. Europa-Kommissionen er uenig i, at der er tilstrækkeligt med videnskabeligt grundlag for at hæve færingernes kvote, og varslede i maj, at øgruppen vile blive mødt med sanktioner, hvis ikke der blev fundet en løsning på sagen, som også har haft stor bevågenhed i Danmark.

Den danske regering har åbent erkendt, at den står med en svær sag, fordi den på den ene side skal pleje rigsfællesskabets interesser og på den anden side er medlem af EU, skriver Politiken.

»Den dag, danske havne bliver lukket af for færøske skibe, da kommer der noget op, som kan være meget svært at kontrollere,« sagde udenrigsminister Villy Søvndal (SF) efter et krisemøde med Færøerne om sanktionerne.