Færdige med Merkel

Jörg Torwegge og Ruth Czubayko overvejer for første gang at svigte CDU og stemme på partiet Alternative für Deutschland. De mener, at det bliver værre og værre: Med indvandringen, usikkerheden på gaden, EU-politikken, moralen og ikke mindst de venstreorienterede partier og medier.

Jörg Torwegge og Ruth Czubayko. Foto: Malene Lauritsen Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Jörg Torwegge ser sig selv som en del af den politiske midte i Tyskland. Ved samtlige valg har den 69-årige stemt på det kristent-konservative parti CDU. Ligesom sine forældre før ham. Men det seneste par år er der sket et brud mellem ham og kansler Angela Merkels store folkeparti:

CDU er ifølge Jörg Torwegge rykket til venstre over i armene på SPD, der i forvejen er blevet svært at adskille fra venstrefløjspartiet Die Linke. Jörg Torwegge ser med andre ord sig selv som en del af en politisk midte, der slet ikke er repræsenteret i den tyske forbundsdag. Til venstre ser han socialister, socialdemokrater, liberale og konservative i én stor venstreorienteret klub, hvortil han også regner store dele af den tyske presse. Resten er mere eller mindre et politisk vakuum.

»Vi har en stor gruppe af venstrefløjspartier. Vi har ingen højrefløjspartier, om man vil, og vi har heller ikke nogen partier på midten,« opsummerer Jörg Torwegge.

Indtil for nylig. For i 2013 meldte Alternative für Deutschland sig på banen, og mens det meste af Tyskland diskuterer, hvor højreorienteret AfD egentlig er, erklærede partiets leder, Bernd Lucke, at man står lige der, hvor Jörg Torwegge også placerer sig selv: På den forladte midte.

For nylig tog Jörg Torwegge og hans samlever gennem 22 år, Ruth Czubayko, et stort skridt. De deltog i et åbent hus-arrangement for AfD i Berlin for at høre mere om det nye parti. Der var mødt et par og tyve interesserede op. Flest mænd. Mange talte om den samme udvikling som Jörg Torwegge. To præsenterede sig som tidligere DDR-borgere og sagde, at de politiske partier mindede om det kommunistiske enhedsparti SED.

»De lytter slet ikke til borgerne«. »Det er DDR 2.0«. Den ene af de to fortalte mig bagefter, at hun endnu aldrig har stemt i det genforenede Tyskland, fordi det jo egentlig gik så godt, men næste gang vil hun stemme AfD. På hendes Facebook-side har hun et profilbillede, hvor der står »Slut med højre og venstre. Problemet sidder for oven«.

Mange af de tilstedeværende var vrede på pressen og fortørnede over, at AfD omtales som et højrepopulistisk parti, der spiller på folks angst.

De fleste nikkede, når eurolandenes politik blev kaldt ulovlig og en trussel mod det tyske finanssystem. Deflationen gør småsparerne til EUs ofre, advarede en ældre kvinde og opfordrede de unge til at opgive at spare op til alderdommen.

En ung politimand fortalte om konfrontationer på gaden med venstrefløjsaktivister, og hvad han med ironi kaldte »medborgere«. Borgere med tyrkisk og arabisk bagrund, der ifølge politimanden »får kontanthjælp og kører Mercedes.

Ingen opbakning i statistikker

Indvandringen lå mange på sinde. Når debatten truede med at koge over, brød ordstyreren ind og mindede om, at AfD ikke er imod indvandring og flygtninge som sådan, men at det skal »reguleres«.

Da det blev Jörg Torwegges tur, forklarede han, at han efter et liv som CDU-vælger ikke længere kan stå inde for partiets politik.

Da jeg senere spørger hvorfor, begynder hans svar med CDUs aktuelle regeringskoalition med socialdemokraterne, men udvider sig hurtigt til en lang liste. Han nævner Angela Merkels plan om at lukke Tysklands atomkraftværker »efter pres fra De Grønne«. Han kritiserer eurolandenes redningspolitik. Men temaet, der fylder mest, er udlændinge og islam. Den nu pensionerede leder i forsikringsbranchen taler med lavmælt, men fast stemme, som én der er vant til at forklare, hvordan tingene egentlig hænger sammen.

»Mennesker kan komme hertil, men de skal også passe til os. En stor del af indvandrerne går ind i socialsystemet og belaster systemet yderligere. De fleste mennesker er ukvalificerede og finder ikke arbejde eller noget at lave. Det går simpelthen ikke,« siger han.

Statistikkerne siger noget andet. Der er 6,6 millioner udlændinge i Tyskland, og 67 procent af dem betaler mere i skat, end de får tilbage i sociale ydelser. Det konkluderede en analyse fra Bertelsmann Stiftung sidste efterår. Blandt tyske statsborgere er det kun 60 procent. Udlændinge lægger et overskud på 22 milliarder euro i Tysklands sociale kasser, skrev forskerne. Det bestrider Torwegge.

»Det kan ikke passe. De ved godt, hvad der meget ofte sker med statistik,« siger han indforstået og henviser i stedet til økonomen Hans-Werner Sinn, der konkluderer, at udlændinge udgør en nettoudgift.

»Vi kan ikke optage borgere, der på grund af deres kulturelle baggrund ikke passer til vores samfund. Jeg tænker for eksempel på muslimske medborgere, der ikke har til hensigt – man ser det for eksempel her i Berlin – at tilpasse og indordne sig vores samfundskultur. Dermed opstår naturligvis parallelsamfund,« siger Jörg Torwegge.

»Det bliver ikke tolereret af de fleste, kun af nomenklaturaen. Det er altså en ganske bestemt politikerklasse i forbund med de statslige medier,« siger han med henvisning til TV-stationerne ARD og ZDF, men også mange aviser, som han – modsat deres egen erklærede linje – kalder venstreorienterede.

»De udbreder denne politik ud i yderste led og forsøger at smadre enhver afvigende mening, jævnfør Pegida,« siger han med henvisning til demonstrationerne i Dresden, der i flere måneder samlede tusinder af demonstranter mod »islamisering«.

De har uhyggeligt mange børn

Ruth Czubayko, der hidtil har forholdt sig tavst og noteret ned på en blok, bryder ind.

»Må jeg sige noget til det? Det er ingen religion. Det er en ideologi. Det præsenteres bare som en religion. Jeg ser også, at det er en fare for vores land. For i Tyskland er der stadig færre, der er religiøse – jeg er selv religiøst aktiv – og jeg finder det meget farligt, at visse moralske grundstrukturer går tabt,« siger hun.

Ruth Czubayko er 61 år og ligesom Jörg Torwegge opvokset i Vesttyskland. Hun er skolelærer, nydeligt klædt med halvbrille i kæde om halsen.

»Ok, nu går det de fleste godt, men jeg ser i skolen mange ting, der har ændret sig de seneste ti år. En elev finder en pung, og den bliver ikke afleveret. Man bliver egoistisk. Det handler primært om penge og ikke længere om etik og moral. For 15 år siden oplevede jeg ikke så meget egoisme blandt unge,« siger hun. Egoisme er vel ikke særligt for islam eller islamisme?

»Jo, hvordan skal jeg forklare det. De dagligdags problemer. Det er, hvordan de tyske piger bliver behandlet af rigtigt aktive islamister. Brutalt. Det er en fare for samfundet, fordi vi får færre børn. De har jo uhyggeligt mange,« siger hun.

Angela Merkels udsagn for nylig om, at islam »hører til« Tyskland, ryster de begge på hovedet af.

»Jeg har boet i denne by i 25 år. For 20 år siden var her ingen muslimer med hovedtørklæder. Ganske få. I dag er det det almindelige gadebillede. Og der ser man også burkaen. Det er en udvikling, som i de seneste tre, fire, fem år er forstærket ganske betragteligt. Der bliver udtrykt: »Vi er muslimer, og vi forlader ikke fortovet. Vi går, som vi vil, og tyskeren må forlade fortovet.« Vi vil bo her i det her land i fred og ikke lade os foreskrive af andre, hvordan vi skal leve,« siger Jörg Torwegge.I taler om ikke at ville foreskrives, hvordan I skal leve, men har selv ganske mange holdninger til, hvordan muslimer skal leve her. Ingen tørklæder ...»Det står jo i grundloven. Der står jo, at kvinden er ligeværdig,« siger Ruth Czubayko.Hovedtørklæder er ikke imod grundloven.

»Hvorfor bærer manden ikke noget tørklæde,« spørger hun.

»Det kan godt være, hovedtørklæder ikke er imod grundloven, men det går jo videre. At muslimske kvinder for eksempel insisterer på at bære tørklæde i kristent prægede sygehuse,« siger Jörg Torwegge.

Farligt at færdes i Berlin efter kl. 21

Også usikkerhed på gaden er med til at drive ham væk fra CDU.

»I Berlin er situationen sådan, at man efter klokken 21 – altså når det er mørkt – hellere bør blive hjemme. Fordi man ikke føler sig sikker, og man ved, at politiet er skåret kraftigt ned.Hvor kommer denne følelse af usikkerhed fra og følelsen af, at det er blevet værre?

»Det har også med udlændingeproblematikken at gøre. Hvis De lægger mærke til det i gadebilledet, vil De se arabiske og tyrkiske unge. Aldrig alene. Altid mindst tre og tre. Så går det løs. Man går ud om aftenen på fortovet, og så ser man tre eller fire mørke skikkelser, og så tænker man: »Du må hellere gå over på den anden side.« Særligt når man hører, at der ikke tales tysk, men arabisk eller tyrkisk,« siger Jörg Torwegge og medgiver, at det måske nok er en fordom.

»Men min følelse af usikkerhed er der. Det er ingen fordom, men ganske åbent en følelse, jeg har,« siger han.

Gadekriminaliteten i Tyskland generelt er faldet stort set uafbrudt siden 2002, viser årsopgørelsen for 2013 fra Bundeskriminalamt. Ifølge Indenrigsministeriet er ungdomskriminaliteten også faldende i disse år, men på et højt niveau.

Ruth Czubayko er ikke klar til at droppe CDU, men hun håber, at partiet vil samarbejde med AfD. Trods Angela Merkels afvisning af det. Tyskland har brug for »klarhed«, mener hun.

»Vi har simpelthen for mange problemer. Vi har indvandringen, vi har de venstre­orienterede på grund af Murens åbning. Hvad skal vi gøre? Vi må også kunne ånde på en eller anden måde. Der mangler klare linjer,« siger hun.

Jörg Torwegge siger, at der stadig er »en ganske lille rest« af CDU tilbage i ham. Men han tilføjer: »Tendensen er ... temmeligt klar.«

Læs også: Briterne gør klar til næste europæiske protestvalg

Læs også: »Jeg vidste ingenting«