Fængslet uighurer i Kina får Vaclav Havel-pris

Europarådets menneskerettighedspris går til uighur-økonom og bevægelse på Balkan.

Universitetsprofessor, blogger og medlem af det muslimske uighur-mindretal, Ilham Tohti, modtager årets menneskerettighedspris fra Europarådet. Han deler prsen med en bevægelse på Balkan: ungdomsinitiativet for Menneskerettigheder, YIHR. Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Den fængslede kinesiske intellektuelle Ilham Tohti, som tilhører uighur-mindretallet, får årets menneskerettighedspris fra Europarådet.

Han deler prisen med en bevægelse på Balkan: ungdomsinitiativet for Menneskerettigheder, YIHR.

Prisen er kendt som "Vaclav Havel Human Rights prize".

- I dag viser vi vor anerkendelse af og støtte til dem, og vi sender et budskab om håb til millioner af mennesker, som de repræsenterer, og som de arbejder for, siger Liliane Maury Pasquier, som er formand for Europarådets Parlamentssamling.

Ilham Tohti er-økonom og kendt for at forske i uighurer-muslimerne i den vestlige kinesiske region Xinjiang. Han blev i 2014 fængslet på livstid, da en kinesisk domstol fandt, at han opfordrede til separatisme.

Han er fortaler for autonomi til uighurerne i Kina.

En talsmand for Tothi, Enver Can, siger at bestræbelser på at få løsladt den fremtrædende økonom fortsætter.

Ivan Djuric, som er serbisk direktør for Ungdoms-initiativet for Menneskerettigheder på Balkan, siger advarende, at situationen er kritisk på Balkan.

USA og flere end 30 andre lande fordømte Kinas "forfærdelige" undertrykkelse af muslimer i Xinjiang-regionen. Det skete på sidelinjen af FN's Generalforsamling i New York i sidste uge.

Her fremhævede den amerikanske viceudenrigsminister, John Sullivan, at det påhviler medlemslandene at sikre, at FN er i stand til nøje at overvåge overtrædelser af menneskerettighederne begået af Kina. Han tilføjer, at FN "øjeblikkeligt må søge uhindret og uovervåget" adgang til Xinjiang for FN's højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR).

- Vend ikke det døve øre til krigstrommerne på Balkan. Vi er ikke fremmede, vi er europæere, siger han.

Vaclav Havel var tjekkisk dramatiker, menneskerettighedsforkæmper og politiker. Han var Tjekkoslovakiets præsident 1989-92 og Tjekkiets præsident 1993-2003.

/ritzau/dpa