Fængselsbetjente vil samarbejde­ med flere imamer efter belgisk forbillede

Mens imamer er pillet ud af antiradikaliseringsplanen herhjemme, spiller de en central rolle for nye tiltag mod radikalisering i fængslerne i Belgien og Frankrig. De danske fængselsbetjente ønsker også et tættere samarbejde med flere moderate imamer.

Fængslet i den franske by Nanterre. Såvel i Frankrig som i Belgien er imamer en central del af arbejdet mod radikalisering i fængslerne. Herhjemme er imamerne imidlertid taget helt ud af strategien. Foto: Dominique Faget/ AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES/KØBENHAVN: Omar El-Hussein. Mehdi Nemmouche. Chérif Kouachi. Amedy Coulibaly.

Alle begyndte de som småkriminelle, der kom i fængsel. I fængslet blev de for alvor radikaliseret og endte som mændene bag terrorangrebene i København, Bruxelles og Paris det seneste år.

Og de er langtfra enestående eksempler på, at unge bliver radikaliseret i fængsler. Bekæmpelsen af radikalisering i fængslerne er derfor en topprioritet i de tiltag mod terror, som regeringerne i Belgien, Danmark og Frankrig har præsenteret i kølvandet på terroren.

Ifølge The International Centre for the Study of Radicalisation har Belgien flere radikaliserede unge, der er draget i »hellig krig« i Syrien og Irak, end noget andet europæisk land i forhold til indbyggertallet, 440 statsborgere ud af landets 11,2 millioner indbyggere. Og en belgisk domstol har netop givet lange fængselsstraffe til hovedkræfterne i gruppen Sharia4Belgium, der ifølge dommen er en terrororganisation, som har stået for at hverve unge til krig i Syrien. Efter terrorangrebet på det jødiske museum i Bruxelles sidste år havde man i Belgien igen terroren tæt inde på livet i januar, da specialstyrker kort efter terrorangrebene i Paris skød og dræbte to mænd mistænkt for at være i færd med et større, nært forestående terrorangreb.

Det er på den baggrund, at den belgiske justitsminister, Koen Geens, netop har præsenteret en ny plan mod radikalisering i fængslerne. De indsatte, som vurderes at kunne påvirke og hverve andre til terrorisme, vil man nu oprette særlige sektioner til i to belgiske fængsler. Men hovedsporet i den nye belgiske strategi er et forsøg på at »normalisere« de mildt radikaliserede ved at blande dem med de øvrige fanger, men med personlige følgere og en udvidet brug af imamer i de belgiske fængsler, fortæller Koen Geens om planerne til avisen Le Soir.

Imamerne spiller en »afgørende« rolle og vil blive »systematisk« inddraget i arbejdet, siger Koen Geens, hvis plan både involverer flere fastansatte og frivillige islamiske lærde i fængslerne.

Fængselsforbundet vil have flere imamer

I det stærkt sekulære Frankrig er vurderingen nu også, at der er alt for få imamer i fængslerne til at spotte og påvirke de unge kriminelle, der potentielt kan blive radikaliseret og udvikle sig til terrorister. Og Fængselsforbundet, der organiserer det uniformerede personale i Kriminalforsorgen herhjemme, mener også, at der er behov for en udvidet brug af imamer.

»Fængselsbetjentene er dybt afhængige af at finde ud af, hvad der foregår i de radikaliserede miljøer. Derfor er det klogt at samarbejde med flere moderate imamer eller andre, som har en hamrende god fornemmelse for, hvornår noget er ekstremt, og som der lyttes til,« siger Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) var onsdag indkaldt til en hasteforespørgsel i Folketinget om, hvad regeringen gør for at bekæmpe radikalisering i danske fængsler. Dels fordi Omar El-Hussein, gerningsmanden bag terrorangrebene i København 14. og 15. februar 2015, blev løsladt kun 14 dage inden. Dels fordi indberetninger om radikaliserede indsatte er steget alarmerende den seneste tid.

»Med de bevægelser, der sker i Danmark og andre dele af Europa, har vi behov for at se Kriminalforsorgens indsats omkring antiradikalisering efter i sømmene. Og jeg mener alle sømmene,« betonede Mette Frederiksen.

Justitsministeren luftede blandt andet, at besøgskontrol, brevkontrol og mere isolation kan komme på tale. Hun nævnte dog ikke imamer med ét eneste ord. Netop spørgsmålet om imamerne er følsomt i Danmark, fordi samarbejdet med islamiske lærde efter insisteren fra Dansk Folkeparti blev skrevet helt ud af regeringens antiradikaliseringsplan, der blev vedtaget sidst i januar 2015.

Let spil for prædikanter

I Frankrig går indsatsen med flere imamer hånd i hånd med en sekulær efteruddannelse af imamerne i franske idealer som frihed, lighed og broderskab – »Republikkens principper«, som man kalder det i Frankrig.

Den franske strategi består både i at isolere de mest radikaliserede, så de ikke kan påvirke og hverve andre, samt at øge antallet af imamer i fængslerne til 242 fra 182. Men med omkring 68.000 indsatte i de franske fængsler, hvoraf en stor andel har muslimske rødder – religiøs observans er i sekularismens navn ikke officielt registreret – er der brug for mindst tre gange så mange, vurderer den fransk-iranske sociolog Farhad Khosrokhavar. Han har i årtier forsket i radikalisering og er en af de eksperter, som Frankrigs justitsminister, Christiane Taubira, i marts har holdt møder med om bekæmpelsen af radikalisering.

I et indlæg i New York Times forklarer Farhad Khosrokhavar, der i sin forskning har interviewet 160 indsatte, at muslimerne ofte føler sig trådt på og ydmyget i de franske fængsler. Det har gjort dem mere modtagelige over for selvbestaltede prædikanter med radikale og antidemokratiske budskaber i fængslerne. Kampen mod radikalisering handler derfor ikke bare om flere imamer, men også om bedre efteruddannelse af imamerne, så de forstår de unges frustrationer, og af fængselsbetjentene, så muslimer ikke føler sig latterliggjort og behandlet som ekstremister over en bred kam.

Placering af de mest radikaliserede i særlige sektioner kan ifølge Khosrokhavar reducere deres indflydelse på andre indsatte, men til gengæld gøre dem endnu farligere, fordi de så sammen kan planlægge terror og blive yderligere radikaliseret i den særlige sektion.

I Fængselsforbundet herhjemme har man ikke gode erfaringer med decideret isolation.

»Erfaringerne med at isolere rockere og bandemiljøerne er dårlige. Og hvis vi isolerer radikaliserede, tror jeg, at deres had til samfundet bare bliver endnu større. Hellere sprede dem ud i mindre afdelinger, hvor vi samarbejder med imamer og andre personer med særligt kendskab til de muslimske miljøer,« siger Kim Østerbye.