Ukraine skal gøres "så stærk som muligt", så landet kan fortsætte med at kæmpe mod Rusland, mens fredsforhandlingerne fortsætter.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer forud for et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles onsdag.

- Det kan blive en afgørende uge diplomatisk. Vi hører, at der har været svære, men produktive forhandlinger med USA, men vi kender ikke resultatet endnu.

- Vi vil tale med Ukraines udenrigs- og forsvarsminister om det i dag, siger Kaja Kallas.

Hun ønsker, at EU indfører nye sanktioner mod Rusland og laver et "erstatningslån" til Ukraine. Lånet skal komme fra indefrosne russiske midler.

Det vil styrke Ukraines position over for Rusland, mener Kallas.

- Vi skal give dem den militære, finansielle og humanitære støtte, som sikrer, at Ukraine kan holde ud i længere tid end Rusland, siger Kaja Kallas.

Belgien er indtil videre skeptisk over for erstatningslånet.

De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til "lånet", er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et "erstatningslån" fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg.

Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine, har EU's egne jurister konkluderet.

Derfor er modellen i stedet bygget op som et "lån" fra midler til Ukraine, som så skal betale pengene tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale. Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på lånet, hvis EU-landene garanterer for lånet.

- Belgien har legitime bekymringer, men de øvrige medlemslande har sagt, at de er villige til at dele risici ved et erstatningslån, siger Kaja Kallas og tilføjer:

- Vi vil ikke forlade EU-topmødet i december uden en afklaring på finansieringen af Ukraine.

Dermed peger hun på, at tiden er ved at løbe ud for EU-landene og for Ukraine, der har brug for pengene fra første kvartal 2026.

Hvis ikke Europa står klar med flere penge ved udgangen af første kvartal, står Ukraine over for et økonomisk kollaps, som vil udgøre en "sikkerhedsrisiko" mod hele Europa, har en centralt placeret EU-embedsmand tidligere fastslået.

Et militært kollaps i Ukraine kan desuden udløse store flygtningestrømme mod Europa.

Derfor er målet for EU-topmødet i 18.-19. december at enes om finansieringen af Ukraine de næste to år.

Flere EU-diplomater har i de seneste uger fastslået, at et "erstatningslån" fra de russiske midler er den eneste reelle mulighed, fordi flere EU-lande ikke ønsker at finansiere Ukraine med egne midler eller via fælles gæld.

/ritzau/