EUs traktat går ind i sidste fase

EU-landene indledte i går den regeringskonference, der skal færdiggøre Unionens nye traktatgrundlag. Ingen afklaring om dansk folke­afstemning.

De 27 EU-lande tog i går hul på den afsluttende fase af arbejdet med EU-samarbejdets kommende traktatgrundlag.

Det skete, da Unionens udenrigsministre i Bruxelles officielt indledte den regeringskonference, der i de kommende måneder skal forvandle det politiske kompromis fra topmødet 21.-23. juni til egentlig lovtekst.

Ikke uventet forsøgte Polen, der kun nødtvunget accepterede juni-kompromiset, i går at rejse fornyet tvivl om det videre forløb i processen.

Men det ændrer ikke ved, at det nye portugisiske formandskab stadig tror på, at man kan gøre arbejdet endeligt færdigt ved topmødet i december.

Helt konkret fik EU-udenrigsministrene dog ikke den ferierende Per Stig Møller (K) udleveret de 145 siders juridisk tekst, der fremover skal danne grundlaget for arbejdet i Unionen.

Mens en embedsmand repræsenterede Danmark ved mødet i Bruxelles, udsendte Udenrigsministeriet i går en »redegørelse om den kommende EU-traktat«.

I forordet skriver udenrigsministeren blandt andet om den forfatningstraktat, der kuldsejlede i 2005:

»Den ville samle hele EUs traktatgrundlag i et dokument med forfatningslignende træk, og det var måske i bagklogskabens lys lidt for ambitiøst. Jeg vil ikke udelukke, at selve ordet »forfatning« kan have skabt unødig tvivl om, hvorvidt der var tale om noget mere end en almindelig EU-traktat,« skriver Per Stig Møller, der anfører, at den nye og slankede traktat ikke indeholder en række af de forfatningslignende elementer, man fandt i den strandede traktat. Og at dette er godt for EU, mener ministeren.

»Europa har hårdt brug for, at traktatspørgsmålet bliver løst hurtigt, så kræfterne i stedet kan fokuseres på at skabe fremskridt på borgernære politikområder,« skriver Per Stig Møller.

Dansk afstemning?
I redegørelsen konkluderer Udenrigsministeriet, at spørgsmålet om, hvorvidt traktaten skal til folkeafstemning i Danmark, først afklares, efter at traktaten er endeligt underskrevet af samtlige medlemslande, hvilket ventes at ske ved topmødet i Bruxelles til december.

»Der vil blive taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der skal udskrives en folke­afstemning i Danmark om godkendelse af Reformtraktaten, når den endelige traktattekst er undertegnet, og Justitsministeriet på den baggrund har udarbejdet sin redegørelse,« skriver ministeriet.

Portugals udenrigsminister, Luis Amado, afviste da også i går ved en pressekonference i Bruxelles at svare på, om det forhandlede traktatkompromis kommer til at føre til folkeafstemninger i Storbritannien og Danmark.

De to lande aflyste som bekendt at sende forfatningstraktaten til folkeafstemning, da den i forsommeren 2005 blev afvist af store flertal af befolkningerne i Frankrig og Holland.