EUs svære dans med Tyrkiet

Konflikten mellem Cypern og Tyrkiet er blusset op igen. Det er EUs hovedbekymring omkring Tyrkiet, som EU har brug for i kampen mod IS og håndteringen af flygtningepresset fra Syrien.

Cyperns præsident, Nicos Anastasiades (t.h.), mødtes i sidste uge med den tidligere norske udenrigsminister Espen Barth Eide (nummer to fra venstre) som er særlig rådgiver til at sikre fremskridt i forhandlingerne mellem det græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske samfund. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Lars Hedegaard-sagen fylder intet, når der tales om samarbejde og optagelsesforhandlinger med den »strategiske partner Tyrkiet« i EU. Det gør til gengæld en anden og set med EU-øjne langt mere alvorlig sag: Tyrkiets fortsatte og for nyligt optrappede krænkelser af EU-landet Cyperns territorium.

Fra EUs medlemslande over EU-Kommissionen til Europa-Parlamentet har reaktionen været skarp, efter at Tyrkiet i oktober satte gang i seismiske undersøgelser af undergrunden med skibet Barbaros i jagten på gasforekomster i Cyperns såkaldte eksklusive økonomiske zone.

Allerede på EU-topmødet i Bruxelles få dage senere udtrykte de 28 stats- og regeringschefer i EU »alvorlig bekymring« over de fornyede spændinger og opfordrede Tyrkiet til at »udvise tilbageholdenhed og til at respektere Cyperns suverænitet over dets søterritorium og Cyperns suveræne rettigheder i sin eksklusive økonomiske zone«.

Siden er spændingerne på ingen måde aftaget. Tværtom har tilstedeværelsen af et tyrkisk krigsskib kun gjort forholdet endnu mere anspændt. Torsdag vedtog Europa-Parlamentet ved sin plenarforsamling i Bruxelles derfor en resolution, der klart advarer Tyrkiet med konsekvenser, hvis ikke landet straks holder op med at lede efter gas i cypriotisk farvand.

»Fortsættelsen og/eller gentagelse af disse handlinger kan have en negativ indvirkning på Tyrkiets forhold til EU, herunder optagelsesprocessen,« hedder det i torsdagens resolution.

Fredsproces er gået i stå

EUs kommissær for udvidelsesforhandlinger, Johannes Hahn, deler den holdning. Men han understregede også over for Europa-Parlamentet, at det er en af hovedopgaverne for ham at »udvikle et tættere og dybere forhold med Tyrkiet«, der både økonomisk og i relation til borgerkrigen i og flygtningepresset fra Syrien og Irak spiller en helt central rolle.

Det samme budskab understreger EU i sin statusrapport fra oktober på optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Her fremhæves det ikke mindst, at Tyrkiet spiller en nøglerolle i forhold til situationen i Syrien samt i kampen mod Islamisk Stat. I rapporten fremhæver EU også, at Tyrkiet på en lang række områder fortsat mangler grundlæggende juridiske reformer, før en optagelse kan komme på tale. Udleveringssager, som den med manden der er sigtet for attentatet på Lars Hedegaard, nævnes ikke som et konkret problem. Til gengæld fylder problemet i forhold til anerkendelse af og respekt for Cypern meget og har sit helt eget kapitel i rapporten.

Tidligere på året var der ellers forhåbninger om, at en fred mellem det græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske samfund rykkede nærmere. De to ledere, Nicos Anastasiades og Derviş Eroğlu, erklærede således, at de ville genoptage fredsforhandlingerne, og i august udpegede FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, så den tidligere norske udenrigsminister Espen Barth Eide som særlig rådgiver til at sikre fremskridt i forhandlingerne.

 

Men gasforekomsterne ser igen ud til at spænde ben for fredsprocessen i Cypern, hvor fredsbevarende FN-styrker i årtier har adskilt de to samfund på den splittede ø. Fredsforhandlingerne er indtil videre sat i bero, og i weekenden mødtes Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, og Grækenlands premierminister, Antonis Samaras, med Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, i Egyptens hovedstad, Kairo, for at diskutere situationen, og deres fælles melding var, at Tyrkiet straks skal stoppe med sine »provokationer«.

Striden går tilbage til den tyrkiske invasion af det nordøstlige Cypern i 1974, men de store gasforekomster i undergrunden syd for Cypern har med jævne mellemrum fået konflikten til at blusse op. Det amerikanske olieselskab Noble Energy gjorde i 2011 et større gasfund i undergrunden syd for Cypern, og der er allerede produktion ud for Israels og Egyptens kyster som et vidne om væsentlige mængder af olie og gas i området.

Behov for Tyrkiet

Den svære balancegang i forhold til behovet for Tyrkiet som en vigtig allieret fik Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), til i søndags at forklare den afventende linje over for Tyrkiet i Lars Hedegaard-sagen således:

»Når vi ikke tager mere alvorlige diplomatiske skridt, er det selvfølgelig fordi, vi er stærkt afhængige af at have et godt samarbejde med Tyrkiet og omvendt. Både i forhold til at bekæmpe foreign fighters og danske krigere, og fordi Tyrkiet har været meget hjælpsom med at få danske gidsler ud af Syrien. Og vi kan jo desværre ikke udelukke, at vi kan komme til at stå i samme situation igen. Derfor er der mange interesser på spil, og derfor skal vi selvfølgelig også sørge for, at de skridt, vi tager, har de rigtige proportioner,« sagde Martin Lidegaard til Berlingske.

Tyrkiet har allerede taget imod flere end en million flygtninge fra Syrien, og uden hjælp fra Tyrkiet vil flygtningepresset og den medfølgende regning til EU-landene kunne blive markant større de kommende år.

Da den nye EU-Kommission tiltrådte, blev det understreget, at ingen nye lande vil blive optaget de kommende fem år, og Johannes Hahn er netop derfor kommissær for »udvidelsesforhandlinger«, mens den tidligere Kommission havde en kommissær for »udvidelser«.