EUs sidste fødselsboom er gået i stå

Reproduktion. Rekordår med masser babyer i Irland er nu afløst af en nedadgående tendens. Både udvandring og økonomi får en del af skylden, men der er også færre kvinder til at føde.

Foto: CARL COURT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Det er ikke nødvendigvis det strenge, irske abortforbud, der gør landet til et lysende eksempel for Europas aldrende befolkninger. Det officielle tal for irske kvinders aborter i Storbritannien er faldet med næsten 50 procent det seneste tiår, men abortforkæmpere peger på, at der i dag er mange andre måder at forhindre uønskede fødsler på.

Statistikkerne tyder på, at irske kvinder i høj grad selv beslutter, hvornår tiden er inde til at få børn. Det gør de til gengæld i en grad, som resten af EU kun kan misunde irerne.

Let faldende fødselstal de seneste år sikrer fortsat Irland den højeste fødselsrate i det europæiske fællesskab. Selv i det mest negative scenarie forudser Irlands centrale statistik-kontor, at fødselsraten pr. kvinde de næste 30 år ikke vil komme under 1,8 — ikke nok til at holde befolkningstallet stabilt men nok til fortsat at pådrage irerne misundelige blikke fra det meste af Europa. Den positive forudsigelse for fødselsraten frem til 2046 sætter statistikkerne til omkring niveauet fra 2010 på 2,1.

Det ser til gengæld ikke ud til, at rekordåret 2009 med omkring 76.000 fødsler under det opsigtsvækkende irske fødselsboom vil blive overgået. Nogle har prøvet at læse det ind i det økonomiske sammenbrud året før, men Pete Lunn fra Economic og Social Research i Dublin siger til den irske avis Independent, at det mere drejer sig om, hvor mange kvinder omkring de 30 år, der befinder sig i Irland.

»Folk vil altid gerne se en stærk forbindelse mellem den økonomiske udvikling og fødselsraten, men ret beset er økonomien overhovedet ikke en nøglefaktor,« siger Lunn.

Statistikken viser, at irske kvinder i forhold til for 35 år siden venter betydeligt længere tid med at få børn i dag. Det ændrede livsmønster var ifølge Lunn og andre forskere med til at give et voldsomt fald i den irske fødselsrate i midten af 1990erne, men nu er mange irske kvinder fra de store årgange i begyndelse af 1980erne kommet op i 30erne og stifter familie.

En anden altid særligt uberegnelig faktor for Irland er udvandring og indvandring. I 1800-tallet under sultkatastrofen blev Irland decideret affolket. I 1980erne var der igen stor udvandring, mens der med den boomende økonomi efter årtusindeskiftet væltede ind med folk udefra. Især polakker og litauere strømmede til. De fleste af dem var unge, og statistikken viser, at de har bidraget godt til fødselstallet.

Nu rejser en del af dem igen væk den trøstesløse økonomiske krise, og de bliver i stort tal fulgt af unge irere. Det er et problem, fordi især veluddannede rejser, men det er også de årgange, der skal holde fødselstallet oppe.

»Vi mister vores grundlag for at skabe indtægter, og det vil komme sammen med en aldrende befolkning,« siger Marie-Claire McAleer fra National Youth Council til Financial Times.

Advarslen lyder også andre steder fra. Selv om statistikkerne står i overvejende rosenrødt lys, siger nogle irske forskere, at haltende rammer for familieliv i en forpint økonomi kan få konsekvenser, og Lunn siger til den irske avis, at de store »mødre«-årgange eller »livsstils-efterslæbet« ikke meget længere vil kunne holde fødselstallet oppe:

»Det vil falde en del, fordi antallet af 30-årige er ved falde ret hurtigt. Den effekt er er meget større end nogen økonomisk effekt på folks beslutning om at få børn.«