Allerede før droneoverflyvningen i København havde EU's præsident, António Costa, sat forsvar øverst på dagsordenen for næste uges uformelle EU-topmøde i København.
Den prioritering er kun blevet bestyrket efter tirsdagens episode i Danmark.
Det skriver António Costa på det sociale medie X.
- Jeg var bekymret over at høre fra statsminister Frederiksen om de uidentificerede droner, der blev opdaget i området omkring Københavns Lufthavn.
- Danmark ved, at det kan regne med Europas fulde solidaritet, skiver António Costa.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var tirsdag i telefonisk kontakt med statsminister Mette Frederiksen (S) om droneoverflyvningen.
De to EU-ledere peger begge på, at næste uges topmøde skal bruges til at tage de næste skridt mod at styrke Europas forsvar.
- EU skal være i stand til at beskytte sine kritiske infrastrukturer.
- På vores uformelle EU-topmøde i København den 1. oktober vil vi arbejde på at styrke vores fælles europæiske forsvarsberedskab, skriver Costa på X.
Topmødets dagsorden flugter med de prioriteter, som Danmark har for EU-formandskabet.
Danmark har længe været blandt de EU-lande, der støtter Ukraine allermest militært.
Og Mette Frederiksen har længe været blandt de EU-ledere, der presser hårdest på for europæisk oprustning.
På EU-topmødet i marts måned glædede den danske statsminister sig over, at det lykkedes at få EU-landenes ledere med på at sætte 2030 som deadline for, hvornår Europa skal være i stand til at forsvare sig selv.
Statsministerens bekymring tog afsæt i en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Den pegede på, at Rusland tre til fem år efter en fred i Ukraine ville være i stand til at angribe et andet europæisk land.
Derfor er der behov for hurtig europæisk oprustning, lød det fra den danske statsminister.
Udmeldingerne blev fulgt op på Nato-topmødet i Haag i juni, hvor Nato-landene forpligtede sig på at bruge 3,5 procent direkte på forsvar. Og yderligere 1,5 procent på sikkerhed mere bredt.
EU-Kommissionen arbejder nu på et udkast til en køreplan for, hvad der kan gøres på EU-niveau for at sikre, at 2030-målet nås.
Herunder ikke mindst, at EU-landene får koordineret deres forsvarsindkøb og får den bedst mulige pris.
EU-Kommissionens udspil til køreplanen kan blive præsenteret - eller cirkuleret mellem EU-landene - før topmødet i København.
I kraft af EU-formandskabet og dermed værtskabet for næste uges topmøde får Danmark en særlig rolle i forsøget på at overbevise EU-landene om, at de nu skal forpligte sig på konkrete datoer og investeringer i køreplanen.
De enkelte EU-lande bestemmer selv over deres forsvarsinvesteringer. Og nogle lande vil måske være skeptiske over for, at EU-Kommissionen tiltager sig en større rolle på forsvarsområdet.
Andre EU-lande som Frankrig og Italien kæmper med gæld og en svag økonomi, der ikke efterlader rum til store forsvarsinvesteringer.
Statsminister Mette Frederiksen vil dog formentlig presse på for handling.
Ikke mindst set i lyset af, at også Polen, Rumænien og Estland inden for kort tid har fået krænket deres luftrum.
I sin åbningstale i EU-Parlamentet i september foreslog Ursula von der Leyen, at Europa skal bygge en "dronemur" med hjælp fra Ukraine.
Det forslag kan måske nu komme højere op på dagsordenen for topmødet i København.
Efter diskussionen på det uformelle topmøde i København er tanken, at køreplanen derefter skal vedtages på det formelle EU-topmøde i Bruxelles i slutningen af oktober.
/ritzau/