EUs pionergruppe overvejer plan B

Efter EUs topmøde-fiasko regner ingen med enighed om en forfatningstraktat før tidligst om et år. Frankrig og Tyskland kan ventes at lancere nye initiativer for en »pionergruppe« af EU-lande.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BAGGRUND

BRUXELLES: Den irske udenrigsminister Brian Cowen var meget forsigtig, da han i den forløbne uge var i Bruxelles for at fremlægge det kommende irske EU-formandskabs arbejdsprogram. Jo, irerne vil gøre en indsats for at bringe det kuldsejlede arbejde med at skabe en ny forfatningstraktat på ret kurs i det kommende halve år, lovede Cowen. Men nogen hurtig løsning, så han ikke.

På linje med næsten alle andre europæiske politikere opfordrede han til, at man nu tog en grundig tænkepause i Europa, før man indledte nye forhandlinger i en regeringskonference for at få løst krisen om den europæiske forfatning. »Det er et spørgsmål, om hvornår det vil ske - ikke om det overhovedet vil ske,« forsikrede Cowen.

De fleste EU-diplomater regner da også med, at det tidligst bliver det hollandske EU-formandskab, som i efteråret vil forsøge sig med et kompromis. Forhandlingerne kan dog trække endnu længere ud og måske først blive færdige i 2005. Da de 25 medlemslande skal bruge et par år på at få forfatningstraktaten ratificeret i deres nationale parlamenter eller gennem folkeafstemninger, vil de nye spilleregler for det europæiske samarbejde først være på plads mod årtiets slutning.

Det vil en række af EU-landene - herunder Tyskland og Frankrig - ikke vente på, mener EU-eksperter. På det mislykkede topmøde i Bruxelles var det slående, at den franske præsident Jacques Chirac og den tyske forbundskansler Gerhard Schröder afleverede næsten ens budskaber om, at det kunne blive nødvendigt for en mindre gruppe af EU-lande - en »avantgarde«, en »pionergruppe« eller et »kerne-Europa« - at indlede et snævrere europæisk samarbejde.

»Der vil opstå et Europa, som bevæger sig frem i flere hastigheder. Det er det logiske svar,« sagde Schröder.

Møde før topmøde
Aftenen før topmødet i Bruxelles havde Jacques Chirac og Gerhard Schröder mødtes på en japansk restaurant sammen med den belgiske premierminister Guy Verhofstadt - favorit til at overtage posten som formand for EU-Kommissionen efter Romano Prodi næste år - for netop at drøfte mulighederne for forskellige former for praktisk samarbejde, som kan iværksættes, uden nye regler i en EU-forfatning.

De tre politikere var også initiativtagerne sidste år til en plan om at udstyre EU med et selvstændigt militært hovedkvarter til at lede rent europæiske militære operationer og dermed styrke Europas udenrigspolitiske selvstændighed efter opgøret med USA om Irak-krigen. Planen blev - ganske vist i afdæmpet form efter britisk krav - godkendt på Bruxelles-topmødet som det eneste konkrete resultat.

Meget tyder på, at der kan komme nye fransk-tyske initiativer næste år for at bevare dynamikken i EU-samarbejdet og demonstrere over for de mest besværlige i forfatningsforhandlingerne - Polen og Spanien - at EU ikke sættes i stå, mener Stanley Crossick, direktør for tænketanken European Policy Center i Bruxelles.

»Hvis det vil ske, så bliver det i første omgang indenfor området med retsligt og indre samarbejde,« siger han. »Man kan også have sine tvivl om, hvorvidt det nye strukturerede forsvarssamarbejde vil ligge i dvale, indtil at der en forfatning på plads.«

Forsvars-forløber
I forslaget til EU-forfatningen er der lagt op til, at en mindre gruppe lande skal kunne udvikle deres eget forsvarssamarbejde som en forløber til en europæisk forsvarsunion, og at landene skulle have en fælles solidarisk forsvarsklausul. Frankrig og Tyskland kan med de eksisterende traktatregler allerede nu begynde at finde partnere til et snævrere forsvarssamarbejde. Alle EU-lande - på nær Danmark - har også ja til at oprette et fælles våbenagentur til indkøb og produktion, påpeger Stanley Crossick, og det kan heller ikke afvente en lang debat om forfatningens skæbne.

Metoden med at en mindre gruppe lande tager praktiske initiativer til at bringe det europæiske samarbejde videre er velkendt. Tyskland, Frankrig og Benelux-landene indgik i midten af 1980erne den såkaldte Schengen-aftale om fælles grænsekontrol, der i dag har udviklet sig til EUs stadigt mere omfattende samarbejde på asyl, indvandrings- og politiområdet. Den samme gruppe lande var kernen i det europæiske valutasamarbejde, EMSen, med snævre udsving i valutakurserne, der lagde bunden for den europæiske møntunion og euro-samarbejdet. Frankrig og Storbritannien tog med det såkaldte St.Malo-initiativ det første skridt mod at oprette den nye europæiske udrykningshær.

Samarbejde i EU-ånd
Fremlæggelsen af nye initiativer i det kommende år kan blive nødvendigt for at bevare dynamikken i EU-samarbejdet, mener Staneley Crossick. »Men det kræver, at Frankrig og Tyskland forstår at forklare deres vision og berolige andre medlemslande om, at de vil arbejde indenfor ånden af det europæiske samarbejde,« siger han.

Nogle diplomater peger imidlertid på, at det nødvendigvis ikke bliver så let at skabe det »forstærkede samarbejde« gennem en »pionergruppe« af lande. Denne skulle i så fald omfatte de seks oprindelige EU-lande - Tyskland, Frankrig, Benelux-landene og Italien - men især Italien er ikke særlig varm på ideen. På det forsvarspolitiske område skal Frankrig og Tyskland samtidig have Storbritannien med, hvis det skal give nogen mening, og en lang række andre EU-lande frygter at blive koblet af. Østrig, Grækenland, Finland og flere af de nye medlemslande - som Tjekkiet og Ungarn - har allerede gjort det klart, at de vil kobles på pionergruppen og ikke sidde tilbage i anden række. »Vi vil ikke være andenklasses EU-medlemmer,« siger en tjekkisk diplomat.

På den anden side bevæger EU-landene sig realiteten allerede frem i forskellige hastigheder, hvilket vil blive gjort endnu tydeligere med optagelsen af de 10 nye lande 1.maj år. Til den tid vil 13 ud af 25 medlemslande ikke deltage i euro-samarbejdet og 12 ud af 25 ikke deltage i Schengen-samarbejdet om fælles grænsekontrol. Neutrale lande som Finland, Sverige og Irland siger nej til en udvikling af EU-forsvaret, hvor Danmark allerede står udenfor.

Måske er tiden kommet til at se mere fordomsfrit på mulighederne for et EU-samarbejde, hvor forskellige lande arbejder sammen om forskellige projekter, som den tyske avis Frankfurter Allgemeine skrev for nylig.