EU-landene blev onsdag enige om et nyt 2040-klimamål for EU.
Men allerede før aftalen formelt blev præsenteret i Bruxelles, får indholdet kritik fra De Grønne i EU-Parlamentet. Aftalen indeholder ganske enkelt for mange undtagelser og huller, lyder det.
SF's Rasmus Nordqvist, som er del af den politiske gruppe De Grønne i parlamentet, er blandt andet kritisk over for, at aftalen åbner for, at EU-landene kan bruge internationale klimakreditter til at betale sig fra en del af reduktionerne.
- De mange undtagelser og klimakreditter undergraver tilliden til EU's klimapolitik og risikerer at koste os dyrt.
- Hvis vi bruger hundredvis af milliarder på at finansiere projekter uden for EU, er det penge, vi mangler til at omstille vores egen industri og sænke energiregningen for europæerne, siger Rasmus Nordqvist.
Også Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, er kritisk over for den aftale, som det danske EU-formandskab onsdag fik i hus.
- Resultatet ser ud til at blive en hidtil uset svækkelse af EU-Kommissionens i forvejen svage mål, hvor man nu reelt set vil sænke reduktionsmålet for 2040 til kun 85 procent. Og muligvis lavere end det, siger Per Clausen.
I aftalen lyder 2040-målet formelt på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990'erne.
For at få de stadigt flere skeptiske EU-lande med på målet måtte det danske EU-formandskab dog indføre en række lempelser i forhold til, hvordan målet skal indfris.
Blandt andet bliver der mulighed for, at fem procent af 90 procent kan komme fra internationale klimakreditter.
Dermed er det "kun" 85 procent, der skal gennemføres af det enkelte EU-land.
Resten kan man betale sig fra.
- At sætte et mål for EU's egen reduktion på kun 85 procent er, som ordsproget siger, som at tisse i bukserne for at holde sig varm.
- Det virker kort efter hensigten, men derefter er det kontraproduktivt, siger Per Clausen.
Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere for EU-landene at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande. Og det kan lempe kravene til industrierne i EU.
Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.
For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen desuden en revisionsklausul.
Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det.
Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind:
- Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.
/ritzau/