EU's hævntold mod USA træder i kraft - handelskrig eskalerer

EU affyrede ved midnatstid det første skud i den ulmende handelskrig med ny told på amerikanske varer. Samtidig erklærede eurozonens ministre, at Grækenlands gældskrise er et afsluttet kapitel. I Danmark kalder klimaminister til kamp mod bilindustrien. Her får du overblikket over nattens nyheder.

Fremover kan det blive dyrere at købe sig et par Levi's-jeans i Europa, efter at EU har indført ny told på en række amerikanske varer. Joe Raedle/arkiv/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU's hævntold mod USA træder i kraft - handelskrig eskalerer

EU's nye told på en række amerikanske varer som eksempelvis Levi's-jeans, bourbon og Harley Davidson-motorcykler trådte i kraft klokken 00 natten til fredag.

Det fremgår af EU's officielle journaler.

De nye toldsatser vil skabe yderligere uro på aktiemarkederne, der allerede er rystede over eskalerende spændinger mellem USA og Kina.

Toldmyndigheder over hele Europa vil nu indføre toldsatserne, hvilket vil få priserne på amerikanske varer til at stige for EU's 500 millioner indbyggere.

Den nye told fra EU er en gengældelsesaktion, efter at USA's præsident, Donald Trump, har indført told på europæisk stål og aluminium.

EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, sagde tidligere på ugen, at unionen er tvunget til at reagere på USA's »unilaterale og uberettigede beslutning«.

Handelsstriden har udløst dybe panderynker på aktiemarkederne i hele verden, hvor eksperter ikke længere er bange for at tale om en åben handelskrig.

»Vi har en handelskrig, og det er en eskalerende handelskrig,« siger cheføkonom ved den svenske storbank SEB Robert Bergqvist.

Ud over cowboybukser, motorcykler og alkohol bliver fødevareprodukter som tranebær, appelsinjuice, majs og jordnøddesmør også omfattet af EU's nye told.

Listen indeholder også stof- og lædervarer samt kosmetikvarer og stålprodukter.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde torsdag, at USA's beslutning om at angribe unionen med nye toldsatser »strider imod al logik og historie«.

»Vores reaktion skal være klar, men afmålt. Vi vil gøre, hvad der er nødvendigt for at skabe balance,« sagde han.

EU har målrettet den nye told mod amerikanske varer, som europæiske forbrugere kan erstatte med varer fra andre lande.

»Hvis vi har valgt produkter som Harley Davidson, jordnøddesmør og bourbon, så er det fordi, der er alternativer på markedet. Vi vil ikke gøre noget, der går ud over forbrugerne,« siger Jyrki Katainen, EU's næstformand på handelsområdet.

/ritzau/AFP

 

EU: Grækenlands gældskrise er et afsluttet kapitel

Den otte år lange gældskrise i Grækenland er endelig slut.

Sådan lyder meldingen efter et møde mellem eurozonens finansministre, hvor afslutningen på den økonomiske redningsplan for Grækenland er blevet drøftet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 20. august udløber Grækenlands sidste låneprogram, hvilket har lagt pres på de 19 eurolande for at tilbyde landet en afsluttende aftale.

Og efter et maratonmøde i Luxembourg er eurolandene tidligt fredag morgen nået til enighed om at give Grækenland gældssanering samt en stor udbetaling.

Aftalen betyder, at Grækenland kan udsætte tilbagebetalingen af landets milliardgæld i ti år, hvilket skal give landet et finansielt pusterum. Samtidig får Grækenland en økonomisk indsprøjtning på 15 milliarder euro.

»Den græske krise ender her til aften,« siger Pierre Moscovici, der er kommissær for økonomi i EU-Kommissionen.

»Vi er endelig kommet til vejs ende, hvilket har taget lang tid og har været svært. Det er et historisk øjeblik,« siger han.

Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, mener, at Grækenland har formået at leve op til de krav, der er blevet stillet til gengæld for den økonomiske støtte.

»Vi bliver nødt til at anerkende, at Grækenland har gjort det rigtig godt - de har opfyldt deres forpligtelser,« siger han til nyhedsbureauet AP.

Aftalen er et afgørende vendepunkt for eurozonen, knap et årti efter at Grækenlands gældskrise for alvor tog fart og satte gang i intet mindre end tre låneprogrammer, der har tæret hårdt på euroen.

Grækenland har fået økonomisk støtte for omkring 275 milliarder euro siden 2010.

Det var forventet, at aftalen let ville falde på plads, men i sidste øjeblik slog Tyskland bremserne i, hvilket fik forhandlingerne til at trække ud i seks timer.

Når Grækenlands afsluttende låneprogram udløber til august, vil landets politik fortsat været under striks opsyn fra eurozonen.

/ritzau/

Danmark kalder til klimakrig mod EU's bilindustri

Den europæiske bilindustri har været for sløv til at tage klimakampen alvorligt. Men det skal være slut nu, mener den danske regering.

Den vil indføre hårde krav til VW, Renault og resten af branchen: Nu skal de producere biler, der udleder markant mindre CO2.

Det skriver Politiken.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil have sænket udledningen af drivhusgasser som især CO2 fra person- og varebiler med mindst 40 procent. Det skal især ske ved at stille ambitiøse krav til bilfirmaerne.

Det krav vil han stille mandag på et ministermøde i Bruxelles.

»20 procent af CO2-udledninger kommer fra vores biler, lastbiler og varebiler, og derfor er det helt nødvendigt, at der stilles massive krav til bilindustrien om at reducere udledningerne,« siger ministeren til Ritzau.

Det er et markant hårdere mål, end det EU-Kommissionen og de fleste andre EU-lande lægger op til. Kommissionens forslag er, at drivhusgasser fra transporten skal skæres med 30 procent.

»Vi producerer ikke biler i Danmark, og derfor har vi muligheder for markant at presse på i forhold til, at de lande, hvor der er bilproducenter i, reducerer udledningerne markant,« siger Lars Christian Lilleholt.

Meldingen kommer som en overraskelse for regeringens faste kritikere i både oppositionen og græsrodsmiljøet.

»Med det udspil lægger vi os klart i den gode ende i EU – der, hvor Danmark bør ligge og historisk har ligget,« siger Jeppe Juul, der er transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd, til Politiken.

Samme holdning har Morten Helveg Petersen, der er medlem af Europa-Parlamentet for de radikale og meget aktiv i klimadiskussionerne i EU.

»Jeg synes, at det klæder regeringen at ville noget på det grønne område, og det synes jeg faktisk, er tilfældet her.«

»Vi har et kæmpe efterslæb på transportsektoren. Vi er nødt til at gøre transport grønnere, hvis det er, at vi skal bekæmpe klimaforandringerne,« siger han til Ritzau.

/ritzau/