EUs globale udfordringer står i kø

EUs nye udenrigschef, Federica Mogherini, diskuterede under et besøg i København verdenssituationen set fra Bruxelles, hvor den tidligere italienske udenrigsminister får sit at se til.

Allerede på mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles havde Federica Mogherini travlt i sin nye egenskab af EUs udenrigschef. Forleden besøgte hun så København for at drøfte sine mange udfordringer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var nok at tage fat på, da EUs nye udenrigschef og viceformand for Kommissionen, Federica Mogherini, i torsdags lagde vejen forbi Københavns Universitet.

Mogherini var i København som led i en rundtur til unionens hovedstæder, hvor hun danner sig et overblik over, hvor de forskellige medlemslande står – ikke mindst i forhold til hendes ønske om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Undervejs fik hun tid til en rundbordssamtale med en gruppe danske akademikere, erhvervs- og mediefolk, arrangeret af universitetet og Det Udenrigspolitiske Selskab.

Emnet var, ikke overraskende, EUs sikkerheds- og udenrigspolitiske udfordringer, og dem er der så rigeligt af for den 41-årige Mogherini, der var interesseret i at få et »Copenhagen perspective«.

Forholdet til Rusland og situationen i Ukraine står selvsagt højt på listen, og netop Rusland har tidligere været en sten i skoen for Mogherini, der i sin egenskab af italiensk udenrigsminister tidligere på året var så imødekommende over for sin russiske kollega, Sergej Lavrov, at Polen og de baltiske lande anså hende for at være alt for blød til sin nuværende post.

Allerede på mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles talte Mogherini for yderligere reformer i Ukraine for at mindske Ruslands indflydelse i landet, mens der ikke kunne opnås enighed om yderligere sanktioner mod russerne. Det kølige forhold til Putin er også relevant i forhold til fremtidens samarbejde omkring Arktis. På mødet i København blev en række andre vigtige udfordringer også drøftet:

Truslen fra Islamisk Stat (IS) lader til at stige støt og komme tættere på i takt med organisationens militære landvindinger, og at flere og flere unge mænd, der er født og opvokset i Europa, slutter sig til IS’ rækker.

Situationen i Israel/Palæstina er så anspændt, at man i krogene er begyndt at spekulere på, hvor langt væk den tredje intifada er. Det har traditionelt set været amerikanerne, der har pisket parterne til forhandlingsbordet, men spørgsmålet er, om præsident Obama efterhånden stadig nærer noget håb på den front, eller hvorvidt han vil bruge resten af sin embedsperiode på at forsøge at vinde lettere sejre andetsteds.

Forhandlingerne om Irans atomprogram kører heller ikke ligefrem på skinner. Der er ellers røster i EU, der ser Iran som en, om ikke oplagt, så strategisk velplaceret mulig medspiller i forhold til at løse mange af hårdknuderne i Mellemøsten.

TTIP, den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA, er en noget fredeligere udfordring, men til gengæld er det afgørende, at den lykkes. TTIP er et enormt prestigeprojekt for EU, og hvis aftalen falder på gulvet, vil de politiske konsekvenser være kolossale.

Slutteligt kæmper EU med en stigende utilfredshed internt i unionen. Ikke blot fra ekstreme partier som Grækenlands Gyldent Daggry og Jobbik i Ungarn, men også fra midterpartier, der af frygt for vælgerflugt forsøger at ride med på den EU-skeptiske bølge, der er opstået i kølvandet på finanskrisen. Der hersker en opfattelse af, at hvis man for alvor skal have EU-borgerne med på toget, skal det ske nu.

Mogherini er stor fan af skandinaviske krimier, og prorektor Lykke Friis kvitterede for hendes deltagelse med et bokssæt med »Forbrydelsen«. Om udenrigschefen får tid til at se den i løbet af sine fem år på posten, står hen i det uvisse.